Boganmeldelse
I 1989 begik den sydkoreanske forfatter Hwang Sok-yong (født 1943) den forbrydelse at tage en tur til Nordkorea. Det kostede ham fire år i eksil i Berlin og New York, og efter hjemkomsten fem års fængsel.
Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget, for besøget i Nordkorea inspirerede ham i hvert fald mange år senere til at skrive romanen Mater 2-10, der med god grund internationalt er blevet udråbt til et mesterværk.
Under opholdet i Nordkorea mødte forfatteren en gammel mand, der fortalte ham sin historie. Manden stammede fra Seoul, hvor hans far havde arbejdet på en togfabrik, og selv blev han uddannet til lokomotivfører. Men da han var fagligt og politisk aktiv, måtte han flygte til Nordkorea, da den amerikanske militærregering overtog styret – og i Nordkorea blev han.
Da Japan kapitulerede i 1945 varede friheden i Sydkorea én dag. Amerikanerne overtog styret.
Romanen fortæller om en arbejderfamilie i tre generationer, og samtidig skildrer den Koreas historie igennem det sidste århundrede, en tid præget af kolonialisme, splittelse og kapitalistisk globalisme.
Oldefaren arbejder på en togfabrik, hans ældste søn, der avancerer til at blive lokomotivfører, holder sig i lang tid ude på sidelinjen i den faglige og politiske kamp der foregår, men ender med at gå aktivt ind i den, hvad der tvinger ham til at flygte til Nordkorea. Den yngste søn fører som aktiv kommunist en usikker tilværelse med skiftende arbejde. Tredje mandlige led i slægten er Jino, der er romanens fortæller. Men ingen slægt uden kvinder, og de spiller også en fremtrædende rolle, især dem der har kontakt med de afdøde, og som efter deres død kan dukke op og give gode råd til de efterlevende.
Jino har god tid til at fordybe sig i fortiden. Han opholder sig alene oppe på toppen af en femogfyrre meter høj fabriksskorsten i Seoul for at demonstrere imod, at den fabrik, hvor han arbejdede, har massefyret de ansatte og flyttet produktionen til udlandet. Hans arbejdskammerater hejser hans fornødenheder op til ham og hans efterladenskaber ned, og dagene går med at træne fysisk på den sparsomme plads og genkalde sig fortiden. Ind i mellem behageligt afbrudt af besøg af en af familiens afdøde kvinder.
Slægtens historie er tæt forbundet med landets, der siden 1910 havde været besat af Japan, der efterlevede kolonialismens grundbog. Det koreanske sprog blev undertrykt, og koreanerne skulle tage japanske navne og blev betragtet som undermennesker. Det var japanerne, der ejede alle virksomhederne, hvor koreanerne havde en lang arbejdsdag til en ringe løn. Det resulterede i, at der opstod små lommer af modstand, i begyndelsen i form af læsekredse, der hen af vejen udviklede sig til et kommunistisk parti med de velkendte indre modsætninger og stridigheder.
Mange var villige til at sætte livet på spil i kampen mod japanerne, men der var også mange, der gik fjendens ærinde for egen vindings skyld.
Da Japan kapitulerede i 1945 varede friheden i Sydkorea én dag. Amerikanerne overtog styret, og der foregik ikke noget opgør med dem, der havde arbejdet sammen med japanerne – de fortsatte bare med at arbejde for amerikanerne, og alt fortsatte i det samme spor.
Efter 410 dages ophold på skorstenen, 70-året for befrielsen fra Japan, bliver Jino befriet. Regeringen vil gerne kunne fejre dagen uden denne arbejdskonflikt, så firmaet lover arbejderne guld og grønne skove for at standse aktionen, men en ting er løfter og noget andet er at holde dem.
Mater 2-10 af Hwang Sok-yong
Oversat af Nanna Lund
People’s. 520 sider. 300 kroner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
