Historie
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 4, oktober 2025.
*
Den 6. juni 1944 gennemførte Gestapo en stor aktion i Aarhus og arresterede mange kommunistiske modstandsfolk. Den blev gentaget den 21. juni. I alt 70 blev anholdt, og det betød, at det meste af partiets illegale apparat i byen blev trevlet op og arbejdet lammet for nogen tid.
Blandt de arresterede var Thorvald Hansen (1895-1945) og hans to sønner Ib (1928-45) og Preben (1925-2000). De havde deltaget i det illegale bladarbejde med blandt andet at trykke DKP’s blad Århus Ekko, og Preben var desuden med i sabotagegruppen Samsing. Efter arrestationen fortsatte moderen Emma (1903-97) med det illegale bladarbejde og deltog i et mislykket attentat på Grethe Bartram (1924-2017) den 12. december 1944, hvor kommunisten Erik Pedersen skulle likvidere hende, men på grund af at pistolens kaliber var for lille, blev hun kun såret.
Det var stor-stikkeren Grethe Bartram, der kom fra en kommunistisk familie, som havde angivet Emmas mand og sønner. Hun kendte dem blandt andet fra foreningen Ung Kunst, hvor hun sad model. Af de 70 arresterede blev 33 sendt i koncentrationslejre, og ni døde der. Blandt dem var Thorvald Hansen og hans søn Ib, der døde den 15. marts 1945 og dermed gik over i historien som en af de unge døde kommunister, ligesom digteren Mogens Friis.
Debut på Kunstnernes Efterårsudstilling
Ib gik ud af skolen som 14-årig, fordi han ville være maler, og for at tjene lidt penge arbejdede han som bud. Allerede som 12-årig begyndte han at male, ligesom sin far og storebror Preben, og hurtigt viste det sig, at han var talentfuld. I 1942 debuterede han med fire værker på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE), som den yngste nogensinde, kun 14 år gammel. Året efter udstillede han et enkelt maleri.
Senere havde han separatudstillinger i Aarhus og Silkeborg. Trods sin unge alder havde hans malerier en modenhed og en sikker farvesans, der imponerede samtiden.
På KE i 1942 købte kunsthandleren Herbert von Garvens, der opholdt sig som tysk flygtning på Bornholm, Ibs portræt af sin mor, Emma. Det gjorde han, fordi han gerne ville understøtte talentfulde unge kunstnere. I tiden derefter korresponderede de to med hinanden, og den 1. juni 1943 kom Ib på besøg hos Garvens på Abildgaard ved Sandkås. Det var planen, at han skulle opholde sig der en uge, men hans forældre gav ham lov til at blive længere, selvom Garvens måtte forlade øen den 9. juni, da tyskerne havde forbudt udenlandske, herunder tyske, statsborgere at opholde sig på Bornholm.
Opholdet varede en måneds tid. Garvens fortæller, at “han gik straks i gange med at male et landskab fra Bobakke imod Tejn”, som efter dennes mening ikke var dårligt. Det vides ikke, hvor mange billeder Ib fik malet, men det var mindst tre, som blev udstillet i 1970. Han modellerede også en buste af den tyske flygtning Doris Gregersen, som senere blev medlem af DKP. I en periode spiste han hos kommunisten og maleren Vagn Christensen, som boede på naboejendommen. Under opholdet blev det taget 11 fotografier, som i dag findes på Bornholms Kunstmuseum.
I 1946 besøgte Emma Garvens på Bornholm, der betegnede hende som “den elskværdigste kommunistinde jeg kender”.
Sendt i kz-lejr
Efter arrestationen den 6. juni blev Ib anbragt i arresten i Aarhus og i august sendt videre til Horserødlejren, hvorfra han blev overført til Frøslevlejren. Derfra gik turen til Tyskland den 5. oktober. I kreaturvognen traf han Christian Brønnum (1910-1978), der kom fra Hjørring, og som var flygtet fra Horserød 29. august 1943 og af partiet sendt til Aarhus, hvor han også blev stukket af Bartram. Undervejs underholdt de sig med hinanden trods den dystre situation. De snakkede om billedkunst, men det havde Brønnum ikke så meget kendskab til. Bedre gik det, da de talte om bøger, hvor de var på bølgelængde. Ib var velbevandret i moderne litteratur, fulgte med i avisernes anmeldelser, og det var ham, der gik på biblioteket for at låne bøger til familien.
Fra Neuengamme blev han sammen med Steen Lykkeberg (1924-2006), som han kendte fra Aarhus, og Brønnum sendt til kz-lejren Hannover-Stöcken, hvor han blev tvangsarbejder på en blyfabrik. Trods forholdene bevarede han optimismen, og Brønnum fortæller i sine erindringer, at “en dag talte vi om, når vi skulle rejse hjem. Ib foreslog mig at gøre ophold i Aarhus. Jeg skulle med ham hjem. Vi skulle have gule ærter og pandekager, desuden æblekage og kaffe. Nej, hvor vi skal spise os mætte, og så…” “Og hvad så?” afbrød Brønnum. “Jo… så skal der vel nok males.”
Ib blev alvorligt forgiftet af arbejdet på blyfabrikken og døde den 15. marts 1945, en måned efter sin 17-års fødselsdag. Steen Lykkeberg, der lå i sengen ved siden af ham i barakken, fortæller i sine erindringer, at selvom “hans dage var talte, hans krop var befængt med store flegmonesår, så store, at man kunne putte en knyttet næve deri. Selv i dette helvede, hvor enhver var sig selv nok, var jeg rørt over hans skæbne, og den måde han mødte døden på.”
Mindeudstillinger og bog
Efter besættelsen blev Ib og hans far mindet på forskellige måder. På kunstnergruppen Den Polykromes udstilling, hvor faderen havde været gæst i 1944, var der i 1945 en mindeophængning for dem. I en anmeldelse af udstillingen skrev Otto Gelsted i Land og Folk, at “det er en lykke for et politisk parti, at det mellem sine rækker har haft så udmærkede arbejdere i kunstens tjeneste som Th. Hansen og Ib Hansen. De har forenet dyb ukuelig menneskelighed med den fineste forståelse af det anskuelige i virkeligheden, af farvens indre sammenhold og udtryksmuligheder. Man går fra billede til billede i en forundring over denne maleriske klarhed. Der eksisterer ikke mange billeder af dem, for Ib Hansen dræbtes ganske ung, og hans far var så kritisk over for sig selv, at han ødelagde mange billeder… De to dræbte malere var de rene klanges mestre. Der er ikke noget skønnere i verden end at se et rent og opladt sind ytre sig i behersket form.”
En kreds af venner udgav i 1946 bogen “Thorvald Hansen – Ib Hansen – 2 Malere”, hvori forskellige fortalte om dem som malere og deres ophold i kz-lejrene. Der blev også gengivet 10 af Ib Hansens malerier. Overskuddet ved salget skulle gå til moderen Emma Hansen.
I 1946 havde KE, ret usædvanligt, arrangeret en mindeophængning for Ib og hans far med hver seks malerier, og broderen Preben, der havde overlevet, havde et enkelt maleri med.
Århus Kunstforening af 1847 arrangerede i 1969 en mindeudstilling for dem, som også blev vist i Kunstforeningen i København. Den omfattede 35 værker af Thorvald og 30 af Ib, hvoraf det tidligste var fra 1940, da han kun var 12 år.
Mindetavle og snublesten
Da Mindelunden blev indviet, blev der også opsat en mindeplade for Ib Hansen, og hans navn stod også på den mindetavle over faldne kommunister, der blev hængt op i Land og Folks hus i 1949. Endelig blev hele familien i 2022 hædret med fire såkaldte snublesten foran deres hjem i Vestergade 84 i Århus.
Ib medvirkede indirekte til, at en tekst af maleren Immanuel Ibsen (1887-1944) gik over i kunsthistorien. I Jørgen Andersen-Nærums bog “Udfordringer” fortæller han, at Ib og hans far i 1943, måske da Ib var på vej hjem fra Bornholm, var til et foredrag i Imanuel Ibsens atelier og malerskole i Sankt Annæ Passagen oven over, hvor Fædrelandet blev trykt (i dag Information). Her aftalte Thorvald, at Ibsen skulle komme til Aarhus og holde et foredrag i foreningen Ung Kunst. Desværre blev han syg og kunne ikke tage derover, og det endte med, at Andersen Nærum lovede at gøre det. I fællesskab fik de stykket en tekst sammen, som Nærum lovede at smide væk, når foredraget var holdt. Men det blev ikke smidt væk, for Ib kunne ikke deltage i mødet, og Thorvald fik det med hjem, for at han kunne læse det.
Efter at faderen og de to brødre var blevet arresteret, besøgte Ejler Bille Emma, og han fik manuskriptet, og det blev i efteråret 1944 i forbindelse med Høstudstillingen, hvor der var en mindeudstilling for Ibsen, trykt med et forord af Asger Jorn. Senere er det blevet genoptrykt to gange, senest i 90’erne. På den måde har Ib indirekte sat sig et spor i kunsthistorien.
Kilder:
* Thorvald og Ib Hansen. 2 Malere. 1946.
* Steen Lykkeberg: Nu løber vi linen ud. Husets forlag 1983.
* Christian Brønnum: Men kloden blev mere rød. Forlaget Valde. 1976.
* Mogens Lau: Herbert von Gravens på Bornholm. Bornholms Kunstmuseum. 2025.
* Henrik Skov Kristensen: Grethe Bartram – Fra kommunist til Gestapoagent.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2010.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
