Reportage
Lokalvalget nærmer sig, og i år har folkemordet i Gaza og de tiltagende overgreb på Vestbredden sat deres præg på valgkampen.
“Lad nu lokalpolitik være lokalpolitik! Udenrigspolitik er en sag for Christiansborg”, meldte Pernille Rosenkrantz-Theil ud i sin kampagnes tidlige dage. Socialdemokratiets pro-zionistiske ageren under folkemordet truer med at kunne aflæses i valgresultaterne, og det ville selvklart være rart, hvis vi ville lade være med at tale om det under valgkampen.
Men lokalpolitik er ikke løsrevet fra udenrigspolitik. Allerede ved forrige lokalvalg kunne Arbejderen minde om, at rådhusets disponeringer kan ende med at støtte besættelsesmagten og de ulovlige bosættelser, der med tiden har gjort den palæstinensiske Vestbred til et kludetæppe af israelske forposter.
Der er stadig 1,2 milliarder investeret i firmaer, der samarbejder med Israel.
Først i 2024, da folkemordets realiteter ikke var til at benægte, tog Københavns Kommunes Økonomiudvalg den beslutning at trække sig ud af aftaler med firmaer, der samarbejder med ulovlige bosættelser. Men der er stadig 1,2 milliarder investeret i firmaer, der samarbejder med Israel.
Det kan altså godt betale sig at tjekke, om den kandidat eller det parti, man overvejer at stemme på, vil deltage aktivt i kampen for at ende besættelsen og det folkemord, der stadig foregår.
Initiativet Stem Palæstina har fremsat tre krav, som kandidater, der mener deres Palæstina-støtte alvorligt, officielt kan tilslutte sig. Deinvestering, bekæmpelse af racisme og sikring af ytringsfriheden. Folkemordet skal hverken støttes med penge, relativeres fordi det hovedsageligt går ud over muslimer eller forties i den offentlige debat.
Tjek din kandidat og del opfordringen til andre om at gøre det samme!
Og når du så læner dig tilbage på valgnatten og følger slagets gang, kan du gøre det med denne snack fra Nablus, der i ly af folkemordet i Gaza i de seneste to år har oplevet en voldsom stigning i bosættervold, militære raids og en generel stramning af checkpoints, vejblokader, nedrivning af palæstinensiske boliger og tilintetgørelse af oliventræer, der – juridiske definitioner til trods – tilsammen udgør folkemordets anden front.
Start i god tid, for første skridt i opskriften begynder dagen før, du laver din græskarzalabiya.
Du skal bruge
Til græskarfyldet:
1 kg græskar skåret i små stænger, ca. 5 cm lange, maks. 3-4 mm tykke.
2 l vand
1 dl majsstivelse
750 g sukker
180 ml vand
1/4 tsk citronsyre
1 kanelstang
Til brødene:
3 dl vand
1 tsk instant gær
1 tsk sukker
325 g mel
2 spsk mælkepulver
1/4 tsk salt
Vegetabilsk olie til stegning – alt efter hvor stor en pande du bruger – dybden af olien skal være et par cm.
2 spsk vegetabilsk olie til at ælte dejen med.
En spsk nigellafrø
Sådan gør du
Skræl og udkern græskarret. Skær det i små stave, ca. 5 cm lange, 3-5 mm tykke, til du har et kilo stave. Opløs majsstivelsen i vandet og hæld stavene i. Lad det stå og trække i mindst fire timer, gerne natten over.
Dræn stivelsesvandet fra. Hæld stavene i en gryde sammen med 750 g sukker og 180 ml vand og lad det stå en halv time. Sæt gryden på komfuret og kog det op. Fjern skum fra overfladen undervejs. Når græskarret er mørt, (tiden varierer alt efter hvor tykke dine stave er, 45 minutter til en time), skruer du ned på lavt blus og tilsætter citronsyre og en kanelstang. Lad det simre et par minutter. Fisk græskarstave og kanelstang op af vandet, og læg det til side.
Nu skal resten af vandet koge ind til en tykkere sirup. Når du kan hælde en klat på en kold tallerken, og trække en streg med fingeren igennem klatten, uden at den flyder sammen igen, er den færdig. Tilsæt græskarstavene til siruppen, og hæld det hele på et steriliseret glas. Lad det køle ned, imens du laver brødene.
Opløs gær og sukker i vandet, sæt det til side imens du forbereder de tørre ingredienser. Bland mel, mælkepulver og salt i en skål for sig. Tilsæt vandet med gær lidt ad gangen til melet, imens du blander det, til det bliver en klistret dej. Hæld en spsk olie over dejen og ælt den godt igennem. Tilsæt en spsk mere, og ælt, til den er helt jævn og smidig. Sæt dejen til hævning i en time, eller til den er mindst dobbelt så stor.
Del dejen i ca. 10 stykker, rullet til kugler. Lad dem hvile lidt.
Hæld en god slat olie på din rene bordplade. Der skal være nok til, at du kan trykke alle kuglerne til flade trekanter én efter én, så tynde du kan få dem, uden at de får for mange huller.
Varm olien op i stegepanden, ikke for varmt – de skal være lysebrune og bløde, ikke sprøde. Læg en trekant i olien, og fold den ud, hvis den ruller sig sammen. Dejen må gerne boble lidt op under stegningen. Tag dem op, inden de bliver for faste til at kunne rulles. Sprinkel nigellafrø på hver trekant efterhånden som de bliver færdige.
Server med det nedkølede græskarfyld ved at lægge en klat midt på trekanten og rulle den sammen om fyldet.
Du kan se hele fremgangsmåden her hos Dana Abu Shanab på Youtube.
Hvis du vil lave Zalabiya fra Nablus uden for græskarsæsonen, kan du se en fremgangsmåde med gulerødder i stedet, her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
