Mens en efterhånden sjælden vintersne falder over Potsdamer Platz, strømmer de inviterede prominente gæster til åbningsgallaen, hvor den ny leder af Berlinalen, Tricia Tuttle, indvier festivalen. Tricia Tuttle, der i mange år har været leder af London Film Festival, er nu kommet til Berlin, hvor hun er blevet festivalens første kvindelige leder. Det bliver spændende at følge hendes arbejde.
– Film bringer os sammen og fordrer forståelsen mellem mennesker med forskellig baggrund. Det var formålet ved Berlinalens start for 75 år siden i 1951, og det er formålet i dag, siger hun i sin takketale og fortsætter:
– Film hjælper os med at se verden gennem andres øjne, og festivalens film rummer på en gang wakeupcalls og medmenneskelige historier med håb og magi.
Der er mange hensyn at tage på en stor international festival i en tid som denne: Publikum håber på besøg af internationale stjerner, der skal tages hensyn til branchen, og der skal være film fra så mange lande som muligt. Der er også blevet sparet mange film væk i programmet de sidste par år som del af de stadigt større besparelser på Tysklands kulturbudget. Alligevel har Berlinalen også plads til de skæve og oprørske film sammen med de mere kommercielle.
Noget vi er nødt til at fixe i vores verden
Berlinalen indvies med visningen af den tyske film Das Licht af Tom Tykwer, men aftenens store højdepunkt er uddelingen af Den Gyldne Æresbjørn til den ikoniske engelske skuespiller og kunstner Tilda Swinton, født 1960. Hun modtager prisen for sit samlede livsværk og holder i forbindelse med modtagelsen en meget fin tale.
– Det, der sker på Berlinalen i den næste tid, er som en vifte, der folder sig ud foran dig. Det er en hjertets fest, det er Tonic for sjælen, det er mørket, stilheden, lydens frihed. Det er den åbne invitation til oprør. Måske vil vi føle det samme som de andre blot et øjeblik. De rygende spejle, det tidløses mirakel, sårbarheden og værdien af menneskelivet, der leves altid, overalt, siger hun blandt andet i sin tale.
Tilda Swinton har også skarpe ord om verdenssituationen med i sin tale:
– Massemord udført af stater og faciliteret af det internationale samfund terroriserer i øjeblikket ikke blot en del af vor verden. Denne umenneskelighed finder sted for øjnene af os, og hvad gør vi, hvad er vores reaktion? Vender vi hovedet, ser bort, opslugt af vores liv. Ønsker vi ikke at se? Eller har vi en samvittighed og en følelse af, at denne terror ikke går ud over andre, men over os alle, og der er noget, vi er nødt til at fixe i vores verden.
På den efterfølgende pressekonference uddyber Tilda Swinton, hvad hun mener, filmene kan være med til.
– Vi er nødt til at tro på den menneskelige humanitet, hvor end vi er. Vi kan ikke give op, ikke slutte med at forsøge at nå ud til selv de mennesker, vi tror, vi ikke kan nå, siger hun på pressekonferencen.
Vidunderligt og helt fortjent at en vigtig person med hjertet på det rette sted modtager æresbjørnen.
Flere forskellige kategorier at vinde i
Der er også danske film at se på festivalen. Blandt andet Hjem kære hjem af Frelle Petersen om en ung hjemmehjælper og Begyndelser af Jeanette Nordahl. Det bliver spændende at se, hvilken modtagelse de film får.
I spidsen for juryen, der vælger den bedste film, sidder den amerikanske instruktør Tadd Haynes som præsident. I år er der også startet en ny afdeling af festivalen ved navn Perspektivs, der viser debutfilm, og som har sin egen jury.
Herudover er der både klasserne Forum, Panorama og Generation, der alle byder på spændende og til dels højpolitiske film.
Berlinalen varer denne uge ud.
-
Karen Thastum er født i 1963 i Aabenraa. Siden 1990 har hun ofte arbejdet i Berlin.
- Multimediekunstner og komponist (klarinet og vokal). Hun har lavet scenografi og komponeret musik for danseforestillinger og film.
- Initiativtager til kunstgruppen TURA-YA-MOYA.
- Hendes arbejde koncentrerer sig i et tværkunstnerisk udtryk med brug af lysprojektioner (dias og film) i nært samarbejde med klang og musik.
- Ofte spiller brugen af en utraditionel lokation (uden for “kunstghettoerne”) hovedrolle og inspirationspartner. Således har hun skabt adskillige klang- og lysinstallationer, været idékvinde og leder af multimedieprojekter og skabt kunstvideoer på adskillige utraditionelle seværdigheder.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.