Mask Off Maersk
Lenin og Robespierre, der var ledere i henholdsvis den russiske revolution 1917 og i den franske revolution 1789, er navne, der hvert år giver anledning til hede debatter og indlæg i svenske medier, når der uddeles kulturpriser med deres navne. Det fyger med skældsord som “tyranner” og “diktatorer”, men det giver de røde lejlighed til at få gang i debatten om, hvad Lenin stod for, og hvad socialisme er.
Leninprisen og Robespierre Prisen får flere hundrede gæster til at strømme til Teater Varberg, hvor uddelingen finder sted. Hotell Gästis og Hotell Havanna er begge fuldt booket med gæster. Hotelejeren og entreprenøren Lasse Diding har været med til at indstifte priserne sammen med Jan Myrdal, der gennem flere årtier var kendt som en ivrig og udfordrende debattør på venstrefløjen i Sverige.
Se mere om debatartikler på Leninpriset.se.
Samlet for at vise modstand
– Vi er samlet for at gøre modstand, sagde en glad og samtidig dybt bekymret Lasse Diding til de fremmødte i Teater Varberg i Sverige, som lørdag den 9. november trak fulde huse til overrækkelsen af Leninprisen 2024.
Som ankermand for prisuddelingen fortalte Lasse Diding, at han var glad for at kunne byde velkommen til mennesker fra nær og fjern – men også dybt bekymret, fordi vi lige nu befinder os i en verden med voksende fascisme og folkemord i Palæstina.
Historisk blev Leninprisen første gang stiftet i Sovjetunionen i 1924, som en pris for fremragende indsats for videnskab, musik, maleri, skulptur, arkitektur, teater, film og litteratur, samt for opfindelser og militære kundskaber.
Senere fik den navnet Stalinprisen, men det ændredes senere igen til Leninprisen, som blev uddelt i Sovjetunionen for sidste gang i 1990.
Lasse Diding (1953 -) stiftede Leninprisen i 2008 og senere i 2010 Robespierre Prisen sammen med forfatteren Jan Myrdal (1927-2020)
Myrdal var med til at starte det svenske tidsskrift Folket i Bild/ Kulturfront og var en ivrig og udfordrende debattør på venstrefløjen til forsvar for ytrings- og trykkefrihed, for anti-imperialisme og for en folkets kultur.
Et engageret og veloplagt publikum brød ud i klapsalver, mens de i spænding ventede på årets prismodtagere. Leninprisen er med sine 100.000 svenske kroner en af de største litterære priser i Sverige og bliver uddelt til kulturfolk på venstrefløjen, der er samfundskritiske og oprørske. Robespierre Prisen på 25.000 svenske kroner går til unge lovende skribenter eller kunstnere.
Prismodtagere fra New York og Stockholm
Helt fra New York kom dette års Leninprismodtager. Svenske Martin Hägglund er filosof, litterat og 47 år. Han er professor ved Yale University i USA og medlem af Harvard Society of Fellows.
Ung og fuld af erfaringer fra sin tid som ansat i den svenske kriminalforsorg kom Fanny Klang blot 27 år gammel fra Stockholm og modtog Robespierre Prisen.
Fælles for de to prismodtagere er deres interesse i og forsvar for menneskers ret til at bestemme over sig selv og deres liv. Jonsereds Proggorkester spillede sig lige ind i hjertet af dette tema med Rudolf Nielsens digt ‘Bekendelse’:
Der er ingen mening med livet
Du siger: Vi fødes og dør
Men er der et mål med det hele,
En hensigt med alt, hvad vi gør?
Meningen med vores liv på Jorden
Netop digtets spørgsmål tager Martin Hägglund op i sin bog ‘Vort eneste liv. Sekulær tro og åndelig frihed’ udgivet i 2019.
Kort fortalt handler Hägglunds filosofi om, at vi mennesker kun har ét liv. Vi fødes og dør. Der findes ingen evighed. Netop vores bevidsthed om at være forgængelig gør, at vi vil passe på livet og hinanden, for uden det kan vi ikke opretholde livet, mens vi er på Jorden. En sekulær tro. Mennesket kan gøre sig fri til at stille sig selv spørgsmålet, hvad det vil med sin tid på Jorden. Men fuld frihed kræver frigørelse fra kapitalismen. Et opgør med uretfærdig fordelingspolitik er ikke nok for arbejderklassen, der sælger sin arbejdskraft til kapitalisterne. Hägglund vil udvikle en ny form for demokratisk socialisme.
Hvad mon Lenin ville have sagt? Busten af Lenin med det røde hovedtørklæde stod forrest på scenen til eftertanke. Imens fortalte Lasse Diding som vært om sin gode ven Björn Boring, der døde i 2020. Björn var aktiv med at arrangere det store Fredsløb i Göteborg, som forenede idræt og solidaritet.
Lasse og Björn nåede sammen at gennemtrawle Hägglunds bog og læse flere af de filosoffer, som Hägglund bruger i sin bog, for eksempel Marx, Hegel, Weber – og fundet analysen gennemarbejdet og vigtig i en nutidig debat.
Kredsen bag Leninprisen skrev da også i sin nominering, at:
“Med den største viden og forudsigelige indsigt og største filosofiske overblik fastholder Martin Hägglund i sit monumentale værk ‘Vort eneste liv. Sekulær tro og åndelig frihed’ sit blik på de moralsk afgørende spørgsmål for os mennesker om meningen med eksistens i en selvindlysende og dog fuldstændig ny måde.”
Jeg kender en mening med livet.
Det er, at du gør din pligt
I stort og i småt for din klasse –
I handling, i tanke og digt.
Menneskelige værdier ramler
Fra Hägglunds filosofi hamrede vi lige ned på jorden i den svenske kriminalforsorg med Fanny Klangs roman ‘Sluten anstalt’, udgivet på forlaget Ordfront 2024.
Fanny Klang har selv arbejdet inden for kriminalforsorgen og mærket, hvordan det er at møde op med klare humanistiske værdier for derefter at erfare hulheden i et system, hvor nedskæringer strammer alle budgetter og værdier ind til ingenting og i stedet presser forråelsen frem hos både ansatte og indsatte.
Robespierre Prisen til Fanny Klang begrundes blandt andet med, at:
“I en tid, hvor råbene på strengere straffe bliver højere, og de overfyldte fængsler bliver udvidet med rekordhastighed, er det mere vigtigt end nogensinde før at undersøge og gennemgå det svenske kriminalforsorgssystem, noget som Fanny Klang gør – efter at have arbejdet flere år på gulvet i kriminalforsorgen – med stor indsigt og klarhed i sin debutroman ‘Sluten anstalt’, som lykkes med kunsten både at være tungtvejende bidrag til debatten om et brændende socialt emne og sensationelt god litteratur.”
– Det gør mig meget glad og stolt at modtage Robespierre Prisen. Endnu mere cool er det, at Robespierre var jurist og foreslog den første deklaration for menneskerettigheder, eftersom jeg selv studerer jura og gerne arbejder med friheds- og rettighedsspørgsmål, udtalte Fanny Klang senere til Arbejderen.
Modstand er aldrig forgæves
Inden prisuddelingen sluttede i Teater Varberg, var både dette års og tidligere prismodtagere på scenen for at synge Internationale. Nede i salen blev der svinget med et stort palæstinensisk tørklæde. Dernæst strømmede folk ud i receptionen for at få signeret prismodtagernes bøger.
Dagen afsluttedes med stor middag og fest for flere hundrede gæster på Hotell Gästis, hvor Maria Stellas sang mange af Mikis Theodorakis’ sange.
– Vi må aldrig tænke, at det er forgæves at yde modstand, sagde Lasse Diding tidligere på dagen, parat til at stable næste års Leninpris på benene og ud at finde prismodtagere. Samtidig passer han sine andre forretninger, som gæsterne også kan have glæde af.
Leninland i Varberg
Leninprisen er nemlig ikke det eneste kulturelle og politiske initiativ fra kommunisten Lasse Didings side. Som hotelejer og entreprenør bruger han sine penge på Leninland, en villa og kulturpark i Varberg. Her har han blandt mange kuriøse ting fået opstillet en flere meter høj skulptur af Lenin, støbt i beton og indviet med et Palæstina-flag i hånden.
I villaen kan man ansøge om ophold og ro til at skrive bøger og anden kultur. Alt er smagfuldt indrettet med de sjoveste ting og sager fra nær og fjern.
Desuden byder Varberg by også på en fæstning fra middelalderen og Kallbadhuset Varberg, hvor man kan havbade året rundt. Både Hotell Gästis og Hotell Havanna har fede badefaciliteter kaldet Leninbadene. Så der er mulighed for en alsidig ferie i forbindelse med Leninprisen 2025 eller i sommertiden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
