filmanmeldelse
I 1921 blev der ført en retssag i Østre Landsret, der vakte stor opsigt og gav anledning til, at der blev vedtaget en lov om offentligt tilsyn med plejebørn og hjælp til enlige mødre. Sagens hovedperson var en såkaldt englemagerske, Dagmar Overbye, der mod et beløb modtog spædbørn fra enlige kvinder under foregivelse af adoption, men som i stedet for dræbte børnene og derpå skaffede sig af med ligene på forskellig vis.
Den historie ligger til grund for Magnus von Horns film Pigen med nålen, der har haft verdenspremiere i Cannes og været nomineret til priser ved flere festivaler, modtaget nogle og nu er udpeget som den danske Oscar-kandidat.
Det er en myrekrybende uhyggelig film om en tid og et samfund, hvor mange måtte bruge deres få midler til bare at overleve.
Den foregår i slutningen af Første Verdenskrig og årene umiddelbart derefter og er optaget i sort-hvid, hvad der forøger autenticiteten. Det gør det derimod ikke, at lokaliteten skal være København, men slet ikke ligner noget derfra, og den er da også optaget i Lodz i Polen. Det må man bare abstrahere fra, ligesom fra at en dansk soldat vender hjem fra en krig, som Danmark ikke deltog i.
Vi skal altså handlingsmæssigt godt 100 år tilbage til den tid, hvor kvinder fra fattige kår var på herrens mark, når de blev gravide uden at være gift. Det var en skam og en skændsel, og de havde ikke økonomiske midler til at kunne opfostre et barn.
Karoline (Vic Carmen Sonne), der er gift med Peter Nielsen (Bezir Zeciri), som er soldat i krigen, arbejder som syerske på en stor fabrik, men for en så ringe løn at hun ikke kan betale for sit usle logi. I lang tid har hun ikke hørt fra ham, men da han ikke er meldt død, betyder det, at hun ikke kan få hjælp som krigsenke. Men der er lys forude, for direktøren på fabrikken har bemærket den smukke syerske, og det udvikler sig til et kærlighedsforhold. I den grad at han, da Karoline bliver gravid, ønsker at gifte sig med hende. Men det ønsker hans mor ikke, og moders ord er lov, for det er hende, der sidder på pengene. Karoline bliver fyret og spist af med en sjat penge.
Efter krigens afslutning dukker Peter op med et ansigt, der er så massakreret, at han er nødt til at bære maske for omgivelsernes skyld. Karoline smider ham ud og sidder nu tilbage med ingenting, bortset fra et barn, som hun ikke kan forsørge, og hun beslutter, at hun må af med barnet. Hun henvender sig til Dagmar (Trine Dyrholm), som hun havde mødt, mens hun var gravid, og som tilbød hende, at når hun havde født barnet, kunne hun hjælpe hende med at få det anbragt hos nogle gode forældre.
Efter at det er bragt i orden, ender det med, at Karoline bliver hos Dagmar som amme for de spædbørn, der hele tiden ankommer med samme formål. Karoline og Dagmar bliver veninder og lidt til, og Dagmar indvier Karoline i narkorusens salighed. Babyer kommer og babyer blev kørt væk i den nydelige barnevogn af den rare kone, men en dag går det op for Karoline, hvad der foregår.
Ligesom det skete for den virkelige Dagmar, bliver filmens Dagmar afsløret. Hun bliver arresteret, og det kommer til en retssag, hvor hun forsvarer sig med, at hun bare hjalp de kvinder, som samfundet lod i stikken.
Det er en myrekrybende uhyggelig film om en tid og et samfund, hvor mange måtte bruge deres få midler til bare at overleve, det være sig et uhyggeligt udseende eller moralsk afstumpethed. Karoline kommer ud af elendigheden, men den slutning kunne man nu godt have været foruden, for den er lige i overkanten af det sentimentale. Bortset fra de nævnte minusser er det en udmærket og meget anderledes film med fine præstationer af alle de medvirkende.
Pigen med nålen
Instruktion: Magnus von Horn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
