En væbnet afkolonisering
Så blev ikke bare en flig – men hele skørtet løftet op – til Danmarks første museum for kostumer.
Den 1. juli kunne broderikunstner Thomas Sjølander åbne dørene for Kostumariet i Svendborg med Anne Marie Helgers råberober, som fast udstilling. En kjole- og kostumesamling, som sagtens kan fylde hele museet, men Sjølander har en plan. Han vil også udstille alverdens kostumer i den tidligere kantine på Svendborg Skibsværft.
– Jeg elsker kostumer. Jeg elsker, når et kostume fuldstændig vipper mig bagover, fordi det er overdådigt og detaljerigt, så øjnene slet ikke kan se færdig i alt det smukke og minutiøse, fortæller Thomas Sjølander i sin velkomst. Tæt på ham står Anne Marie Helger og Svendborgs borgmester, Bo Hansen.
– Jeg kan godt lide tanken om, at det ikke nødvendigvis er i hovedstaden, alle vores største kulturattraktioner skal være.
Thomas Sjølander
Den gamle kantine er fyldt med kostumer, og trappen op til udstillingsrummet er dekoreret som tangenterne på et klaver. Man stiger op til det sublime.
Fra kantine til kostumesal
Lige siden Thomas Sjølander i 1992 kom i lære hos skræddermester Lars Andersen, har han broderet på idéen om et kostumemuseum, dog uden at vide, at det en dag skulle blive med Svendborg som værtsby.
– Jeg har længe drømt om, at vi i Danmark skulle have et sted, der udstiller, fortæller om, underviser i og leger med kostumekunst. Sætter fokus på de mennesker, som er kostumekunstnere.
Hvis man i 1990’erne havde fortalt værftsarbejderne, at deres kantine, ”Tutten”, en dag ville huse noget, der hverken lugtede af madpakker eller skulle svejses sammen, ville de nok have gjort store øjne. Lige så store øjne som gæsterne under denne åbning, mens de trisser rundt mellem flæser og skørter på farverige kjoler med store bærestativer under.
Det er svært ikke at lade sig bedåre af de glimrende bånd med pailletter rundt i halsen og videre ned i taljen og detaillen.
Trækker man sig lidt tilbage, kan man læse på store opslag om Helgers råberober, at der bag hvert kostume ligger en tanke, noget politisk, en holdning.
Foto: Karin Busk
– Vi vil udstille kostumer fra teater, film og tv. Vi vil belyse, hvordan kostumer understøtter et budskab, hvad enten det er dramatisk, politisk eller noget helt tredje, siger Sjølander til de fremmødte politikere, presse, kulturfolk og de mange frivillige.
Kostumer skal kunne noget
Sjølander betragter kostumer som et ”subtilt værktøj”. De skal kunne understøtte de små karaktertræk hos personer, så publikum ubevidst forstår, hvad det er for et menneske, der toner frem på scenen.
Midt i den tidligere værftskantine står Fru Skibsredder Plask Plaskenskjolds stjernedryssede blå EU-kostume fra Helgers kostumesamling. Det levner ikke meget til det ubevidste. Heller ikke Rød Splatklat, der var en protest imod Fogh Rasmussens begejstring for at trække Danmark ind i krigen mod Irak. De to kostumer er satirens ligefremme og pågående kostumer.
Anderledes er det med kostumer til Figaros Bryllup og Alice i Eventyrland, som Sjølander har broderet til. I hans arbejdsværelse hænger billeder af Kate Winslet, Mini Driver og Sanne Salomonsen, og på Sjølander Embroidery vil man kunne se endnu flere af hans broderier på kendte kunstneres kostumer.
Valget faldt på Svendborg
Men hvorfor åbne kostumemuseum i Svendborg, en provinsby?
– Først og fremmest fordi at det er her, jeg er fra, og det er her, jeg bor sammen med min mand. Og det er her, jeg holder af at være, siger Sjølander til Arbejderens udsendte.
– Jeg kan godt lide tanken om, at det ikke nødvendigvis er i hovedstaden, alle vores største kulturattraktioner skal være. Jeg håber jo, at det bliver en rigtig velfunderet og veletableret kulturinstitution, siger broderikunstneren, der ser mange muligheder i Svendborg, der hvert år trækker tusindvis af turister til, både med tog, bil og sejlbåde.
Ej blot til pynt
Imens er Anne Marie Helger glad sprunget op på to træpaller for at kunne skue udover gæsterne i Kostumariet. Hun er glad for, at kostumemuseet er kommet til at ligge i Svendborg, og ønsker svendborgenserne tillykke.
Vi vil belyse, hvordan kostumer understøtter et budskab, hvad enten det er dramatisk, politisk eller noget helt tredje.
Thomas Sjølander
Helger er i det hele taget glad for, at hendes kostumer ikke længere behøver stå opmagasineret i en mørkt rum, men får plads til igen at gøre sig gældende med deres budskaber. De er ej blot til pynt, som hun siger.
– Her på Kostumariet er vi ikke angste for holdninger. Vi er vilde med fuldstændig grænseoverskridende kostumer. Jeg vil vædde på, at her vil blive fyldt med kostumer, som man slet ikke ville have troet det muligt, at man skulle se for sine øjne. I det her lille rum med måske plads til 100 kostumer, siger hun med et glimt i øjet, da hendes egen robesamling allerede fylder pænt ud.
Helger takker de mange frivillige. Uden dem havde åbningen slet ikke havde været mulig, forsikrer hun.
Knytte et bånd
Sjølander mener, at der kan være mange flere kostumer. De skal bare stå tæt, og det skal ose af overdådighed. Desuden skal der være værksteder og rum, hvor børn selv kan sanse og lege med kostumer. Hans eget værksted skal have vinduer, så man kan se, når han broderer kostumer på sin maskine.
Først vil han dog invitere Anne Marie Helger og Svendborg Kommunes borgmester, Bo Hansen, til at knytte et bånd mellem kommunale og det kulturelle.
Det gamle værft er en af Svendborg Kommunes bygninger, og borgmester Bo Hansen er ofte blevet kontaktet af udenbys presse, der gerne vil vide, hvordan Kostumariet er blevet skabt som et kommunalt projekt, udtænkt på byens rådhus.
– I virkeligheden er det jo en ånd. Nogle mennesker giver en hånd med, når der er behov for det, siger Bo Hansen med henvisning til de mange frivillige, der har fejet og malet og rigget til – i deres fritid.
Svendborg Byråd har haft en ambition om at gøre Frederiksø på Svendborg Havn til et mødested mellem det kulturelle og det maritime. Danmarks Kostumarium blev et af de 21 kulturelle og maritime projekter, der kom igennem nåleøjet til Frederiksø.
Hviler ikke på flæserne
Den, der skal samle trådene til daglig, er Thomas Sjølander, sammen med Preben Birkeholm, der er frivillig koordinator og medlem af bestyrelsen.
Sammen med bestyrelsen på seks personer og de mange frivillige skal de søsætte de visioner, der er for museet om arbejdende værksteder, samarbejde med studerende, med teatre og film. De glæder sig meget til at lave projekter sammen med andre, der også har kostumer som deres kunst og/eller lidenskab.
Preben Birkeholm peger ind mod Sjølanders værksted. Her skal der laves en café. Her vil Kostumariums gæster kunne sidde med kaffen og nyde indsigten til kjolerne og udsigten til Svendborg Havn.
Al den kostumare herlighed kan gæster lige nu få for en billet til 25 kroner. Og når museet lukker, kan man gå ind ved siden af på Kammerateriet, hvor man i værftets tid prøvekørte skibsmotorerne. I dag er det et musikspillested.
Kostumarium er et museum, der ikke har tænkt sig at hvile på flæserne.
- Et museum dedikeret til kostumekunst
- Frederiksø 16C, 2. sal, lejl. 4, 5700 Svendborg
- Åbent broderiværksted ledet af Thomas Sjølander
- Fast udstilling med Anne Marie Helgers råberober
- I juli måned vil åbningstiderne være:
- Mandag – fredag kl. 10 – 16, lørdag kl. 10 – 14
- Entré for voksne: kr. 25. Børn under 12 år: gratis
- LÆS MERE her
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
