I foråret 1945 stod det klart for enhver, at afslutningen på krigen og fem års besættelse af Danmark var nært forestående. Det betød imidlertid ikke, at tyskerne neddroslede deres aktiviteter i form af henrettelser af sabotører og clearingmord. Det sidstnævnte gik blandt andet ud over fire tilfældige læger i Odense som gengældelse for drab på nogle stikkere og tyske soldater.
Dertil kom, at Danmark blev tvunget til at modtage cirka 250.000 tyske flygtninge, især kvinder, børn og gamle der var i en elendig forfatning, og som besættelsesmagten ikke selv kunne skaffe indkvartering til. Forplejning og lægehjælp skulle den i princippet sørge for. De blev indkvarteret på skoler, højskoler og i forsamlingshuse og fabrikshaller. Både i modstandsbevægelsen og befolkningen som helhed var der stor modvillighed over for flygtningene, og fra modstandsbevægelsens side blev det klart formuleret i illegale blade, at “medlidenhed med tyskere er landsforræderi”.
I alt blev 28 højskoler inddraget til flygtningelejre, og en af dem var Ryslinge Højskole på Fyn, som er centrum i filmen Når befrielsen kommer. Skolens forstander (Pilou Asbæk) beordres til at huse 200 flygtninge, som viser sig at være 500, der må ligge i lag i gymnastiksalen. Forholdene er under al kritik, og den første til at få medlidenhed med dem er forstanderens kone (Katrine Greis-Rosenthal). Hun vil give dem lidt mælk, men bliver forhindret i det af sin mand.
Dilemmaet udvikler sig, og selv højskoleforstanderparrets lille søn, spillet eminent godt af Lasse Peter Larsen, bliver inddraget i det. Skal man fremstå som patriot eller som landsforræder? Han svinger fra side til side. Så holder han med sin far og så med den, af gode grunde, hadefulde frihedskæmper Birk, der er lærer på skolen, og så kommer der en tredje ind i billedet. Han ser ikke blot til, men agerer aktivt med det hold, på hvis side han befinder sig.
Fra at være totalt uvillig til at gøre noget for flygtningene, bliver højskoleforstanderen ved synet af de mange, især børn, der dør dagligt, overbevist om, at der i det mindste må skaffes medicin til dem, og på sin søns foranledning kører han en dødssyg pige til hospitalet i Odense. Men den slags går ikke ustraffet hen, og da befrielsens oprinder med jubel og fest, er det afregningens time for nogle. Han bliver arresteret kortvarigt af modstandsbevægelsen og efter løsladelsen fyret fra sit job. Da familien forlader byen, vender alle dem ryggen. De er forrædere.
Det er fint at tage dette moralsk ømtålelige emne op. Fra januar til juni 1945 døde 6.540 tyske børn i Danmark og i alt 17.209 flygtninge. Det antal kunne sandsynligvis have været lavere, hvis de havde fået nødvendig lægehjælp, men selv lægeforeningen afviste at yde hjælp undtagen i yderste nødsfald. Men det er nemt at dømme på afstand. På den tid sad der mange danskere i kz-lejre under grufulde forhold, og værnemagten huserede i landet, og tyskere var tyskere.
Filmen er veldrejet og velspillet, men med enkelte sekvenser, der forekommer at være helt urealistiske. Det skæmmer den dog ikke så meget, at det gør noget.
Når befrielsen kommer
Skrevet og instrueret af Anders Walter
Premiere 24. august.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
