Opfordring til handling
Årets Berlinale er blevet til en rejse gennem byen, tiderne for biograferne har ændret sig og dermed byens “biograflandskab”.
På Potsdamer Platz, hvor festivalen før var samlet med et væld af biografer, er der kun “Berlinale Palads”, hvor de store konkurrencefilm vises, Arsenal-biografen i filmhusets kælder og Cinemax, der i år kun blev brugt til pressevisninger, tilbage.
Så jeg er lidt på jagt efter den velkendte Berlinale-stemning. Til gengæld får jeg rigtig god kondi i disse dage på vej på min cykel rundt mellem byens biografer, og der er virkelig et par af de flotte gamle klassiske biografer, der er et besøg værd.
Mellem revolutioner
Mange af de film jeg ser, har også begivet sig ud på en rejse – en rejse i arkiverne. Mon ikke årene med corona har givet ekstra tid til at forske?
Der er i hvert fald rigtig mange spændende dokumentarer og semidokumentarfilm på Berlinalen i år, der tager udgangspunkt i arkivmateriale.
En af dem er Între revoluții (mellem revolutioner) af Vlad Petri fra Rumænien.
Her bliver en serie af historiske filmklip fra Rumænien i 1970’erne og fra tiden omkring Ceaușescus fald blandet med filmmateriale fra Iran i årene omkring shahens fald.
Musik og en fiktiv brevveksling mellem to studerende; den ene fra Iran, den anden fra Ungarn, tager tilskueren med på en rejse, der blandt andet stiller spørgsmålet, hvad der bliver af revolutionerne, når de er forbi.
I 1970’erne kom flere iranere til Rumænien for at studere, og en del af dem var kvinder. Zahra afslutter ikke sit studie, men vælger at rejse hjem, opildnet af revolutionen omkring shahens fald i 1978. Susanna fra Bukarest og Zarah er blevet nære venner, skriver sammen, selvom de aldrig mødes igen.
En enkel, fiktiv historie i en flot forfattet brevveksling af den rumænske forfatter Lavinia Braniste.
Sammen med filmens utrolige samling af historiske filmklip – både af de unge håbefulde studenter i 1970, aldrig før sete billeder fra Irans revolution, oprøret i Rumænien, Vestens indtog i Bukarest med “lucky strike”-reklamebiler der kører igennem byen – viser filmen en gribende og flot afrundet historie om de to kvinder og også om, hvad der så skete. Revolution og oprør er ikke nok, når de, der tager over, enten er “Pepsikola” eller et totalitært islamistisk styre.
Industrialiseringen, kolonierne og familien
En anden film, der bruger breve sammen med historiske filmklip, er Dearest Fiona af Fiona Tan (Indonesien/Holland). Her er der ikke tale om en fiktiv brevveksling, men om virkelige breve.
Fionas far skriver til hende, mens hun studerer i Holland i 1980’erne langt fra hjemmet i Australien. Han fortæller om livet i hjemmet, men også om politiske begivenheder i verden på den tid. Sammen med uforglemmeligt filmklip fra Holland fra 1889 frem til 1940 oplever vi den langsomme industrialisering.
En film til eftertanke; om historien, familien og de hollandske kolonier. Flot, men lidt lang…
Katastrofen Trump
I filmen Hello Darkness af duoen Soda Jerk (Dan og Dominique Jerk) fra Australien er det helt andre arkivbilleder, der bliver brugt, og det er måske en af de sjoveste mest groteske film, jeg har set på festivalen i år.
Filmen fortæller med en prolog og fire akter om USA op til og efter Trumps præsidentperiode og om de dybtgående ændringer, der har været i det amerikanske samfund.
Med brug af klip fra den amerikanske pop-filmkultur i 1980-90’erne, så som zombiefilm eller Kevin alene hjemme, sat sammen med nyhedsklip og valgplakater klippet ind i de respektive filmscener, bliver Hello Darkness til en absurd og uforglemmelig film om USA og den vestlige verden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
