Med Efter åndemaneren afslutter Kim Leine sin Grønlandstrilogi, hvor hvert bind kan læses selvstændigt, og man må nok sige, at fortællerkilden stadig sprudler.
En rød tråd er krimihistorien, der begynder med noget så uhyggeligt som et gravrøveri. Familieforholdene er så spegede, at det er svært for de involverede selv at finde ud af dem og af blandingsforholdet mellem danskere og grønlændere, for det er jo forskelligt, hvad der bliver dominerende i arvemassen.
Man kan se, høre og lugte det hele. Og så får man udvidet sin viden.
En anden tråd er Konebådsekspeditionen, der gik op langs østsiden af Grønland til Ammassalik for at udforske, hvordan den lille flok hedninger deroppe levede, og ikke mindst med henblik på at kortlægge området og undersøge muligheden for at oprette en handelsstation og dermed legitimere hele Grønland som dansk besiddelse.
Fra Grønland til København
Det meste af handlingen udspiller sig i 1880’erne med en lille bygd i Vestgrønland som udgangspunkt. Her er kateketen en vigtig person, som med sine praktiske erfaringer og sans for naturens luner bliver en uvurderlig underleder af ekspeditionen.

En anden hovedperson er Sara, der bliver gravid med en mand, hun ikke vil have, og som i perioder tager sig af en mystisk eneboer, der er halvlam efter et ”hjerneslag” og mest interesserer sig for at tegne nøgne damer. Dertil kommer et væld at andre spændende skikkelser.
Men Leine bringer os også til København sammen med den unge grønlænder Jens, der rejser ned til sin far, der af uransagelige grunde er blevet dernede, i stedet for at tage med på ekspeditionen, som dens leder, løjtnant Holm, havde aftalt med ham.
Via Jens oplever vi Københavns myldrende liv og bevæger os både i overklassen og underklassen og ind i de skumle huler, hvor de to klasser mødes. Her oprulles pressens og politiets jagt på de homoseksuelle, som blandt andre Herman Bang blev offer for.
Fra koloni til amt
Ind i mellem springer bogen frem til 1953, hvor Grønland efter en vejledende folkeafstemning i Danmark, uden deltagelse af grønlænderne, skiftede status fra koloni til amt, for det med kolonier var ikke så velset mere, mens Danmarks interesse for Grønland var større end nogensinde, for med USA’s ønske om at oprette baser deroppe, var det nordlige amt blevet en økonomisk gevinst. Nu er det Rufus, der fortæller, en pensioneret dansk læge, hvis grønlandske forældre havde overgivet ham til løjtnant Holm og hans kone, da han var ganske lille, og som derfor voksede op i København.
Der er mange, der kommer til orde i romanen, men forfatteren lader dem alle tale nutidsdansk, hvad der fungerer godt. Man er fri for et kunstigt gammelagtigt sprog, og det gør fortællingen nærværende. Mennesker er stadig underlagt deres drifter og begær i mere eller mindre grad, identitet og tilhørsforhold eller mangel på samme er ligeså aktuelt i dag som dengang, for ikke at tale om alle de andre svagheder, der kan gøre livet svært.
- Kim Leine, født 1961 i Norge, kom til Danmark som 17-årig.
- Efter en uddannelse som sygeplejerske arbejdede han i 15 år i Grønland.
- I 2004 vendte han tilbage til Danmark, hvor han i 2007 debuterede som forfatter med erindringsromanen “Kalak”, en rå skildring af en danskers tilværelse og nedtur i det moderne Grønland.
- Siden fulgte en lang række romaner og børnebøger. Hans bøger er oversat til tyve sprog og har vundet flere anerkendte priser.
Romanen, der er en blanding af fiktion og virkelighed, er en i omfang diger sag, men læsermæssigt slet ikke tung. Handlingen er spændende, sproget er godt, især hvad det beskrivende angår, enten det er den grønlandske natur eller Københavns byliv, der skildres. Man kan se, høre og lugte det hele. Og så får man udvidet sin viden om dette vores nordligste amt og om Danmark som kolonimagt af en forfatter, der ved, hvad han taler om.
Kim Leine: Efter åndemaneren. 736 sider. 300 kroner. Gyldendal. Udkommet oktober 2021.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.