VADUM: Et-årsdagen for baseaftalen – vi går i sort
Etårsdagen for baseaftalen mellem Danmark og USA er ikke værd at fejre – tværtimod. Find dit sorte tøj frem fra klædeskabet og vær med, når vi torsdag den 11. juni klokken 15-17 markerer årsdagen ved Flyvestationen i Vadum.
Vi kræver baseaftalen opsagt. USA skal ikke kunne angribe andre lande og folk fra vores jord og land. Hvis de starter et angreb på et land i strid med folkeretten, så bliver vi direkte medskyldige. Vi skal ikke være part i USA’s vanvittige trusler og overgreb på andre folk.
Lad os få stoppet baseaftalen, inden de amerikanske soldater først er her. For så er det for sent.
Vi håber, du har lyst til at bruge en time eller to på at markere modstanden mod baseaftalen. Kan du ikke være med fra start, så dukker du blot op senere.
Følgende busser kører til Vadum: 970X, 13 og 971X.
Arrangør: Nordjysk Enhedsinitiativ.