TØNDER: Koncert og udgivelse tilegnet unge hjemløse
“Home” er titlen på en særlig koncert på årets Tønder Festival. Poul Krebs har taget initiativet, og koncerten vil bestå af sange tilegnet unge hjemløse. På scenen vil være Kira Skov, Steen Jørgensen, Kajsa Vala, Henning Kvitnes, Poul Krebs, Karl Kristian samt band.
I forbindelse med koncerten udgiver solister og band i samarbejde med Tønder Festival en ny fortolkning af Bob Dylans klassiker “The Times They Are A-Changin’”. Sangen er tilgængelig på alle streamingplatforme. Al overskud fra udgivelsen går ubeskåret til hjemløsebladet Hus Forbi.
Fakta om udgivelsen: “The Times They Are A-Changin’”, Home – sange til unge hjemløse. Medvirkende: Kira Skov, Steen Jørgensen, Kajsa Vala, Henning Kvitnes, Poul Krebs samt band: Lars Skjærbæk, guitar, Troels Skjærbæk, bas, Palle Hjorth, keyboards. Produceret af Lars Skjærbæk.
”Ønsket er at sætte fokus på unge hjemløse ved at sprede viden, læring og forståelse. Fra foreningen SAND kommer forpersonen Christina Strauss og fortæller sin historie, som er langt mere fortvivlende og rørende end nogen sang, jeg nogensinde kunne skrive”, siger Poul Krebs.
Ejendomsmæglerkæden home er ligeledes partner på koncerten.
