SVENDBORG: Socialistisk 1. maj-fest
Politiske talere må man i år kigge langt efter i Krøyers Have. Fagbevægelsen har valgt ikke at invitere nogen partier.
Til gengæld kan man i Møllergade 87 til den traditionelle 1. maj-fest, arrangeret af SUF og Enhedslisten, lytte til taler af lokale Ida Christoffersen fra SUF og Johan Weltzin, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten.
Desuden Victoria Velasquez, folketingsmedlem i Fyns Storkreds for Ø:
– I år er det særlig vigtigt at vise et socialistisk alternativ til den højreorienterede SVM regering, siger hun.
– Den socialdemokratiske ledelse har svigtet arbejderklassen i en grad, så fagbevægelsen på trods af traditionelle bånd har måttet sige fra overfor Socialdemokraterne.
En varieret buket af lokale musikere: Nicki Hansen, Quasimodo Quintet og Ollerup Lufthavn sørger for festlig underholdning igennem aftenen.
Der er traditionen tro lækker vegansk mad fra klokken 18, øl og vand til billige penge – og naturligvis røde fællessange!
Alle er velkomne. Entré: 50 kroner.
