ROSKILDE: Sommermøde med grill
Roskildekomiteen mod EU holder sommermøde med grill torsdag den 18. juni klokken 18 i Ingrid og Svend Eriks kolonihave, HF Roars Gave 15 i Roskilde.
Vi serverer grillbuffet med skinke, kalkun, pølser, salat og flute efterfulgt af lidt dessert. Det til en pris på 75 kroner. Der kan købes øl, vand og vin til overkommelige priser. Eventuelt overskud går til det nye netværk mod EU, som der blev taget initiativ til på et møde i Aarhus den 11. april.
Vi sælger en købmandskurv på kinesisk auktion ubeskåret til fordel for netværket. Du må meget gerne tage noget drikkeligt eller spiseligt med til kurven. På forhånd tak.
Efter vi har spist os mætte i grillmaden, så kommer Svend Erik Christensen med oplæg med status for etableringen af det nye netværk og de udfordringer, som EU-modstanden står overfor de næste par år.
Alle er velkommen. Tag venner og familie med til en hyggelig sommeraften i kolonihaven.
Af hensyn til det praktiske så skal du tilmelde dig senest den 14. juni til Svend Erik Christensen: agerhonevej15@gmail.com