ROSKILDE: Kurdiske kvinders overlevelse i de kurdiske bjerges natur
Bemærk: Køb billet 10 dage før!
Foredraget gennemgår kurdernes historie ved at kortlægge, hvordan kurdiske kvinder har bidraget til deres folks overlevelseskamp mod adskillige magthavere i regionen. Der lægges vægt på at dokumentere kurdiske kvinders position i det patriarkalske kurdiske samfund, og hvordan denne position har ændret karakter gennem de senere år, hvor kurdiske kvinder er blevet mere synlige aktører i kurdernes befrielseskamp.
Mustafa Kemal Topal (f. 1973) er cand.mag. i psykologi og internationale udviklingsstudier, og har i 2020 forsvaret sin ph.d.-afhandling fra RUC med titlen Kvindekrigere i den kurdiske nationalbevægelse PKK. Et kønsreflekteret perspektiv. Han har en aktiv profil i den offentlige debat, hvor han har skrevet flere artikler om radikalisering blandt unge, integrationsproblemer, feminisme og kvinders rolle i de nye bevægelser.