ROSKILDE: EU-hær?
Lave K. Broch vil på mødet fortælle om EU’s militære dimension herunder, at EU sender milliarder af skattekroner til våbenvirksomheder, der eksporterer våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne.
Lave vil også forholde sig til, om man virkelig kan kalde EU for et fredens projekt, og han vil fortælle, hvilken vej han synes, det er bedre for Danmark at gå til gavn for vores sikkerhed og en fredeligere verden.
“Hver gang EU har ønsket mere magt inden for et område, hvor Danmark har et forbehold, så har et flertal på Christiansborg ønsket at afskaffe det pågældende EU-forbehold. Vi stemte om euroen i forbindelse med, at EU fik sin egen valuta, og vi stemte om retsforbeholdet, da Europol skulle blive en overstatslig politimyndighed.
Der er derfor stor sandsynlighed for, at vi inden for de næste par år får en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det skyldes, at EU ønsker at lave en forsvarsunion senest i 2025″, siger Lave K. Broch, landsledelsesmedlem i Folkebevægelsen mod EU og cand.scient.pol.
Lave K. Broch holder oplæg på offentligt debatmøde torsdag den 17. marts klokken 19:30 i Byens Hus (Forsamlingen) på Stændertorvet i Roskilde.
Arrangør: Folkebevægelsen mod EU Roskilde/Lejre.
Støttet af Europanævnet.