REGION HOVEDSTADEN: OK-24 optakts- og debatmøde – 6. september 2023
Nu ruller OK-24 toget, og alle medlemmer er inviteret med, når der i løbet af september afholdes regionale optakts- og debatmøder forud for OK-24.
FOA afholder fem regionale optakts- og debatmøder for medlemmer, tillidsvalgte og afdelingsrepræsentanter.
Mødet for medlemmer i Region Hovedstaden, det vil sige alle LFS’ere, foregår den 6. september 2023 på Hotel Scandic i Vester Søgade.
Mødet foregår fra klokken 17-20, hvor der serveres et let måltid og et godt glas samt åben debat om løn og vilkår.
Der udtages ikke overenskomstkrav på møderne. Det foregår via de lokale FOA-afdelinger. Men der vil blive mulighed for at diskutere kravene og den aktuelle forhandlingssituation.
Praktisk
FOA dækker transportudgifter for alle deltagere i forbindelse med deltagelse på møderne.
Tillidsrepræsentanter, der måtte være på arbejde på mødetidspunkterne, kan anmode om frihed til deltagelse jf. MED-rammeaftalens § 14.2.