ONLINE: Offentligt møde om Ukrainekrigen, den øgede fare for atomkrig og FN’s forbudstraktat
FORBYD ATOMVÅBEN – ICAN i Danmark byder velkommen til offentligt onlinemøde mandag den 22. januar klokken 16 til 18 om Ukrainekrigen, den øgede fare for atomkrig og FN’s forbudstraktat. De skriver:
På treårsdagen for ikrafttrædelsen af FN’s traktat om forbud mod atomvåben og kort før toårsdagen for Ruslands angreb på Ukraine har vi inviteret en række danske eksperter til at indlede en dialog om den øgede fare for atomkrig som følge af krigen i Ukraine, og hvordan vi kan medvirke til at undgå atomkrigen nu og i fremtiden.
Vi har bedt dem om deres vurdering af synspunkterne i en artikel, som vi har fået offentliggjort i magasinet Eftertryk med samme overskrift som dette møde.
Velkomst
Introduktion
Uffe Kaels Auring, som er chefredaktør på magasinet Eftertryk, introducerer artiklens hovedargumenter med fokus på magasinets grund til at bringe den.
Oplæg til dialog:
Tarja Cronberg er forperson for Finlands Fredsforbund og Distinguished Associate Fellow i det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI. Hun har en lang erfaring som akademiker med speciale i sikkerheds- og fredsstudier og som politiker i Finland og Europa-Parlamentet har hun beskæftiget sig med udenrigs- og sikkerhedspolitik med særligt fokus på ikke-spredning og atomnedrustning.
Rens van Munster er seniorforsker på Danish Institute for International Studies (DIIS), hvor han forsker i global politik relateret til risici og katastrofer, med særligt fokus på atomspørgsmål. Han er interesseret i, hvordan atomvåben former vores idéer om krig, politik og teknologi samt i de historiske og nutidige forbindelser mellem atomvåben og klimaforandringer.
Dialog om vores handlemuligheder
Afslutning
I får adgang til mødet via dette link:
https://us02web.zoom.us/j/89029097083?pwd=SHREUFcrNUN6NkVxQlg4RlVHOGxyQT09