ONLINE: Offentligt møde om et dansk fredsmuseum
Kære fredsven
VELKOMMEN TIL OFFENTLIGT ONLINE MØDE OM ET DANSK FREDSMUSEUM
SØNDAG DEN 9. MAJ 14.00 – 16.00
Aldrig Mere Krig inviterer til dialogmøde om etablering af et moderne fredsmuseum
- et forsknings- og oplevelsescenter om fred i Danmark.
Mødet afholdes online, der er gratis adgang, og du får adgang via dette link fra 13:45:
https://us02web.zoom.us/j/81696880261?pwd=bHhITDJiMkJrT0JKME41TEVObElzUT09
Vel mødt!
Hasse Schneidermann
Aldrig Mere Krig
FREDEN FORTJENER ET MUSEUM
PROGRAM
14.00: Velkomst og introduktion
Hasse Schneidermann, medlem af Aldrig Mere Krigs hovedbestyrelse.
Aldrig Mere Krig har længe ønsket, at de mange danske krigsmuseer blev suppleret med et fredsmuseum, der kan formidle fred og skabe muligheder for oplevelser, der både forandrer, forundrer og forvandler den besøgende i stil med for eksempel Nobel Fredsmusset i Oslo. AMK har i mange år ønsket øget fokus og flere midler til egentlig dansk fredsforskning og mener, at et dansk fredsmuseum også skal forske i konfliktløsning og fredsspørgsmål og således blive kendt som et moderne forsknings- og oplevelsescenter i Danmark.
14.10: Fredsmuseum i Aalborg – tanker og planer
Niels Erik Thomsen, bestyrelsesformand i Fredsby Aalborg
Fredsby Aalborg arbejder for etablering af et fredsmuseum i Aalborg til formidling af den viden og det engagement, der samles omkring verdensmål nr. 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner. På sigt etableres et virtuelt museum som forbindelsesled til de øvrige fredsbyer og til FN’s institutioner. I sin endelige form er Fredsmuseet en bygning, som samler de aktiviteter og formidler den viden, som akkumuleres i projektet.
14.30: Fredsmuseum som oplevelsescenter
Malene Agermose, oplevelsesdesigner
Malene Agermose Pedersen er oplevelsesdesigner. Hun skrev i 2018 speciale om ”museum for fred” på Aalborg Universitets linje for oplevelsesdesign. Med en teoretisk ballast og overblik over, hvordan fred formidles andre steder i verden, er hun optaget af at skabe et museum med det formål ”at påvirke individers sansning og følelser, så de indbydes til at tage forventning og forestillinger op til revision og eventuelt ændre dem”, designet så det kan få indflydelse på freden i verden.
15.00: Dialog med mødedeltagerne
15.45 Refleksion over det hørte og tanker om de næste skridt
15.55: Afslutning