ODENSE, AARHUS, AALBORG, ESBJERG, KOLDING: Palæstina Film Festival 2024
For 11. år i træk afholdes Palæstina Film Festival, med et righoldigt program af spille- og dokumentarfilm. Det foregår i år i fem danske byer: Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Kolding, i samarbejde med lokale biografer. Det er en kraftig udvidelse af festivalen, hvilket sker på baggrund af en stærkt stigende interesse for Palæstina samt for viden og indsigt i liv og vilkår for palæstinenserne, hvilket filmmediet på så glimrende vis kan bidrage med.

En af festivalens film er dokumentaren No Other Land, om nedrivning af palæstinenseres huse, og om venskabet mellem en israeler og en palæstinenser. Filmen har sat sindene i kog, især efter at den vandt dokumentarprisen ved årets Berlinale. Filmen er samtidig blevet meget populær. Den vises i Aarhus, Odense og Kolding, og den har allerede solgt en hel del billetter.
Festivalen har i år nogle spændende gæster fra Palæstina, Naila Ayesh og Jamal Zakout, som filmen Naila and The Uprising, handler om. Ægteparret boede i Gaza, men Jamal blev deporteret på grund af sin modstand mod den israelske besættelse. Naila blev boende, men i 1987 udbrød et landsdækkende palæstinensisk oprør. Sammen med andre kvinder var Naila da med til at starte den første ikke voldelige modstand mod besættelsen, senere kendt som Den Første Intifada.
Andre oplægsholdere er seniorforsker Lars Erslev Andersen fra DIIS, skuespiller og filminstruktør Chadi Abdul-Karim og foredragsholder Bilal Al-Issa.

Festivalen har Danmarks-premiere på den helt nye spillefilm The Teacher af den Oscar-nominerede palæstinensiske instruktør Farah Nabulsi. Det er et drama om de tilspidsede forhold på Vestbredden, og om hovedpersonens splittelse mellem modstand mod besættelsen og ønsket om kærlighed.
Desuden vises Alam, et drama om en gruppe palæstinensiske teenagere, der har samme drømme og ønsker som andre teenagere i verden. Og der vises dramaet 200 Meters om vanskeligheder og chikaner, med dramatiske omkostninger, i det daglige liv for palæstinensere på Vestbredden.
Om Palæstina Film Festival
Palæstina Film Festival viser kvalitets spille- og dokumentarfilm, for at give et bredere og mere nuanceret kendskab til Palæstina og palæstinensere, kulturelt, historisk og menneskeligt.
Arrangør: Palæstina Film Festival i samarbejde med lokale biografer.
Palæstina Film Festival 2024 støttes økonomisk af Det Danske Filminstitut, Nordea Fonden, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Esbjerg Kommune, Græsrodsfonden og Palæstina Kulturfond.
Sponsorer: Faour, Jenin, Bazar Slagter, Turan Malerfirma, og Khalils Frisør.
Billetpris: 75 kr. – 5 kr. går til Det Palæstinensiske Skakforbund i Flygtningelejren Shatila ved Beirut.
Billetter: Biografernes hjemmesider
Info: palff.dk
Facebook: Palæstina Film Festival
Instagram: palff.dk
Program
Palæstina Film Festival 2024
Odense – Café Biografen: Onsdag d. 17.4. kl. 18.30: The Teacher
Tale + Q & A: Naila Ayesh og Jamal Zakout
Odense – Café Biografen: Torsdag d. 18.4. kl. 18.30: No Other Land
Tale + Q & A: Lars Erslev Andersen
Aarhus – Øst for Paradis: Torsdag d. 18.4. kl. 19.00: The Teacher
Tale, før filmen: Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad.
Efter filmen: Naila Ayesh og Jamal Zakout med Q + A
Aarhus – Øst for Paradis: Fredag d. 19.4. kl. 19.00: Alam
Tale + Q + A:
Aalborg – Biffen Nordkraft: Lørdag d. 20.4. kl. 13.30: The Teacher
Tale + Q & A: Naila Ayesh og Jamal Zakout
Aarhus – Øst for Paradis: Lørdag d. 20.4. kl. 16.30: No Other Land
Tale + Q + A: Chadi Abdul-Karim
Aarhus – Øst for Paradis: Søndag d. 21.4. kl. 16.30: Naila and the Uprising
Tale + Q+A: Naila Ayesh og Jamal Zakout
Kolding – Nicolai Biograf: Onsdag d. 24.4. kl. 19.00: The Teacher
Tale + Q + A: Chadi Abdul-Karim
Kolding – Nicolai Biograf: Torsdag d. 25.4. kl. 19.00: No Other Land
Tale + Q + A: Chadi Abdul-Karim
Esbjerg – Huset i Esbjerg: Søndag d. 28.4. kl. 14.00: 200 Meters.
Tale + Q+A: Bilal Al-Issa.
Esbjerg – Huset i Esbjerg: Søndag d. 28.4. kl. 16.30: 200 Meters.
Tale + Q+A: Bilal Al-Issa.
