KØBENHAVN: Vingesus i Nordvest
Vær med, når Copenhagen Jazz Festival, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom og DRC Dansk Flygtningehjælp for første gang inviterer til Vingesus i Nordvest ved AUTOPOUL. Det bliver to dage med dj’s, danseworkshops, koncerter, talks, udstillinger og smagsprøver. Alle er velkommen, det er gratis, og man må medbringe egen mad.
Programmet er:
FREDAG DEN 7. JULI
Kl. 13:00: Resident DJ: Mokomizik (Elise Laker & Hvar Firouzeh)
Kl. 14:00-14:45: Talk med Lida Afghan, Manilla Ghafuri, Nagieb Khaja og Zuhal Khosrawi
Kl. 15:00-16:00: Bilal Irshed Trio
Kl. 16:45-17:30: Talk med Bilal Irshed, Dana Alshihaby, Salah Zada & Yara Hussein
Kl. 17:30-18:30: Danseworkshop med Marie Kaae
Kl. 18:30-20:00: Nebula improv session feat. Dana Alshihaby, Rezwan Taha, Varnrable, Peter Buch & Ying-Hsueh Chen
Kl. 20:30-21:30: TUHAF
LØRDAG DEN 8. JULI
Kl. 13:00: Resident DJ: Anthon Stacks
Kl. 14:00-14:45: Talk med Ahmad Shukri, Babak Vakili, Eliyah Mesayer og Rolin Ali
Kl. 15:00-16:00: Yamm Ensemble (SY/DK)
Kl. 16:45-17:30: Lyttebiograf og digtoplæsninger med Ashkan, Kima Mohammad, Ola Ajek og Saeed Davoodi fra DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom og Ungdommens Røde Kors
Kl. 17:30-18:30: Danse workshop med Ayub Ali Abdulkadir
Kl. 18:30-20:00: Dose Sampu improv session hosted af John Vincent feat. Viggo Bandholm, Albert Von Bülow, Samantha Mercano & Mikael Hegelund
Kl. 20:30-21:30: ALAWARI
Dagene byder på spændende talks med blandt andre Babak Vakili, Eliyah Mesayer, Manila Ghafuri, Nagieb Khaja og unge meningsdannere fra DFUNK, som sætter fokus på drømme, hjem, forandringer, rettigheder og solidaritet. Der vil også være mulighed for at blive klogere på Dansk Flygtningehjælp, DFUNK’s og Ungdommens Røde Kors’ arbejde gennem digte, film, lyttebiograf, udstillinger og et Frivillighjørne.
Det musikalske spor arrangeret i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival, består af traditionel musik fra Syrien og Palæstina med et nordisk twist, to udforskende improsessioner med kollektiverne Nebula og Dose Sampu med deltagelse af blandt andre Ying-Hsueh Chen, Varnrable og John Vincent; danske storroste, fremadstormende bands i form af Tuhaf og ALAWARI samt DJ’s med musikalsk udsyn fra Mokomizik Records og Palmspree.
Der vil være danseworkshops med dygtige undervisere arrangeret af Happy Feet.
Talks og musikken bliver bundet sammen i en snak, hvor de to musikere Bilal Irshed og Dana Alshihaby fortæller om brugen af musik som drivkraft for nye udtryk.
Vi håber, at vi ses, og at du vil tage din partner, venner, familie eller kollegaer med. Der skal lyde en stor tak til Augustinus Fonden og Nordea-fonden for støtten til at muliggøre Vingesus i Nordvest.
