KØBENHAVN: Solidaritetsarrangement med Palæstina
Onsdag den 18. maj klokken 18-22 i Koncertkirken, Blågårds Plads, København. Arrangør: Oktoberkoret. Foto ovenfor er fra Oktoberkorets optræden på Al-Qud Universitetet i Nablus.
Musik:
La Resaca Social med Christian Sievert, Miguel Baez, og Michael Nielsen
Oktoberkoret dirigeret af Jørgen Allan Christiansen
Forhåbentlig fire musikere fra Palæstina, Vestbredden
Talere:
Palæstinas ambassadør i Danmark Manuel Hassassian
Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft
Amnesty International
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Endvidere deltager:
Mellemfolkeligt Samvirke
Den dansk-jødiske fredsbevægelse NewOutlook
Palæstinaorientering
Palæstinensisk mad fra Ishtar – De Etniske Rødstrømper – købes sammen med indgangsbilletten.
I 2019 optrådte Oktoberkoret ved en række koncerter sammen med palæstinensiske musikere i Nablus og Qualqilia i Palæstina. Med en bevilling fra Veluxfonden har vi fået mulighed for at invitere musikerne til Danmark og gentage koncerten her.
Desværre synes Udlændingestyrelsen ikke, at palæstinensere skal ind i Danmark, på trods af at vi afholder alle udgifter i forbindelse med besøget. Afslaget er anket, så vi håber stadig, at de kommer med til koncerten.
Arrangementet er samtidig startskuddet for en indsamling til organisationen Human Supporters Association, der er Oktoberkorets samarbejdspartner i Palæstina, og som arbejder med udsatte børn og unge i Nablus. Indsamlingens kontonummer: 5330 0246543 og MobilePay: 722045.