KØBENHAVN: Solidaritet med Kurdistan
Kampen i Kurdistan er lige nu i en kritisk tilstand med øget tyrkisk aggression mod Rojava i Vestkurdistan (Syrien), tyrkiske angreb i Sydkurdistan (Irak) og statsrepression mod kurdere i Iran.
Det er et vigtigt tidspunkt for internationale kammerater at involvere sig og udvise solidaritet med den kurdiske kamp.
Derfor holder vi i Kurdistan Solidaritetsplatform en række oplæg om situationen i Kurdistan, så vi alle kan få en bedre forståelse for, hvordan det står til, og hvad man kan gøre for at vise solidaritet og støtte.
Den 8. september fra klokken 17:30 til 22:00 mødes vi på Kapelvej 44, hvor Ibrahim Benli vil komme og holde et oplæg omkring Kurdistan og internationale relationer. Fra klokken 18:00 vil der være folkekøkken med kurdisk mad lavet af Dansk-kurdisk Kvindeforening, og alt overskud fra Folkekøkkenet går til deres organisation. Baren er også åben, og der vil være vin, øl og sodavand til billige priser – overskuddet fra baren går til Kurdistan Solidaritetsplatform.
Oplægget vil være på dansk.
Kom og lær om Kurdistan, og tag del i kampen for kurdisk selvbestemmelse!
Folkekøkkenet starter klokken 17:30, og oplægget foregår fra 20:30 til 21:30. Arrangementet lukker klokken 22:00.