KØBENHAVN: Optog mod regeringens militære oprustning!
Vi holder en demonstration imod SVM-regeringens oprustnings- og krigspolitik!
Sloganet er: NEJ til oprustning og krig! Freden er rød, Revolutioner afslutter krige!”
Demonstrationen foregår den 11. juni klokken 14-15:40.
Vi starter klokken 14 på Rådhuspladsen, hvor der er taler og fællessang, hvorefter vi går samlet til Christiansborg.
Hverken russiske eller ukrainske flag er velkomne til demonstrationen. Man må gerne have organisationsflag med.
Alle, der er imod at sende flere våben til Ukraine samt imod at opruste herhjemme, er velkomne, men her er, hvad vi mener i DKU:
1. Vi siger NEJ til flere penge til militær, kugler og krudt!
Den danske regering har tryllet milliarder frem til Ukraine og øget militærbudgettet, lige efter de har fjernet store bededag for angiveligt at finansiere det. Sikke noget fup!
2. Vi fordømmer Ruslands invasion af Ukraine som en unødvendig optrapning af den eksisterende krig i Donbass.
3. Vi fordømmer den ukrainske regering, som sælger deres folk ud til NATO som kanonføde.
4. NATO er medskyldig i krigen med de sidste 25 års ekspansionisme og omringelse af Rusland. Krigen i Ukraine er i virkeligheden en inter-imperialistisk krig om markeder og magt.
5. Freden er rød, revolutioner afslutter krige! Vi opfordrer den ukrainske og russiske arbejderklasse til at vende våbnene imod deres generaler og gøre en ende på krigen.
Hvis I har spørgsmål, så send os en mail på:
danmarkskommunistiskeungdom@gmail.dk
for videre information.
Vi holder også demonstrationen i anledning af vores internationale kampagne med SKU (Sverige) og FDJ (Tyskland) ved navn “Freden er rød, revolutioner afslutter krige!”
