KØBENHAVN: Fridays For Future strejker for “Klima på skema”
Af Jacob Johansen, Fridays For Future
Hej!
Jeg skriver fra ungdomsorganisationen Fridays For Future. Vi har i nogle måneder kørt en kampagne med navnet “Klima på skema”. Vores mål med kampagnen er, at klima skal være en fast del af undervisningen, og at der skal være en emneuge dedikeret til det.
Men klimaet er endnu ikke en del af undervisningen, så derfor afholder vi på fredag 14. maj strejke, hvor vi vil sætte fokus på netop denne kampagne.
Strejken kommer til at vare fra klokken 12 til 14.
Som I måske ved, strejker vi hver fredag i dette tidsrum. De strejker har normalt været meget små. Dette bliver en del større, og vi kommer blandt andet til at dele flyers ud.
Vi har også skaffet os nogle stole og en tavle, som vi vil bruge til at opstille et tomt klasseværelse. Det kommer til at foregå på Christiansborg Slotsplads.