KØBENHAVN: Forårsfest i Folkets Hus til støtte for Arbejderen
Kommunistisk Parti Nørrebro/Østerbro vil gerne invitere til forårsfest i Folkets Hus den 15. april til støtte for vores vigtige dagblad Arbejderen.
I den forbindelse er vi glade for at kunne præsentere to fede bands med rødder i den politisk bevidste punkscene i Albertslund i 80’erne og navnlig pladeselskabet Hub Records.
Punkbandet NRG er stadig aktive og udsendte deres seneste album for et år siden. Sangeren Kim Ingemann producerede desuden et andet Albertslundband Kalashnikovs debutsingle.
Og netop aftenens andet band er med guitaristen fra Kalashnikov i front, der med sine voksne sønner blandt andet vil spille gamle kendinge som “Læderhalse” og “Schlüters Kabinet”.
Kender man ikke Kalashnikov, kan man høre det her:
https://www.youtube.com/watch?v=RX9QouxFdNg
NRG kan høres her
https://nrgmusic5.bandcamp.com/album/nu…
Praktisk info:
Dørene åbner klokken 17:30 for de spisende gæster, hvor der vil være lækker mad til 150 kroner (50 kroner for børn under 12 år).
Hvis man gerne bare vil høre musik og feste, så er der entre fra klokken 20 til 50 kroner.
Der er billig bar med øl, drinks og sodavand. Al overskud går til Arbejderen. Vi ses!