KØBENHAVN: Fælles om ligeløn – sidste fælles hep på Lønstrukturkomitéen
Det tværfaglige initiativ Fælles om ligeløn afholder en happening foran Beskæftigelsesministeriet og hepper på Lønstrukturkomitéens deltagere, når de holder møde.
Mød op og hep på vores fagforeningsrepræsentanter og andre medlemmer af Lønstrukturkomitéen.
Fælles om ligeløn er en tværfaglig sammenslutning af fagforeninger og medlemmer, der foreløbigt består af ergoterapeuter, jordemødre, pædagoger, radiografer, socialpædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker og med plads til mange flere, som gerne vil være med til at fastholde fokus på ligelønsproblemet og i den forbindelse særligt på Lønstrukturkomitéens arbejde og resultater.
Dette er vores 6. event og formentlig den sidste event, inden Lønstrukturkomitéen kommer med deres anbefalinger inden udgangen af juni jf. deres hjemmeside.