KØBENHAVN: Den internationale kvindedag for fred, lighed og solidaritet
Kringlebakken markerer årets Internationale Kvindedag i SOLIDARITET og STØTTE til kvinder i/fra krigshærgede og politisk undertrykkende og konfliktfyldte lande.
VERDEN BRÆNDER!
Og kalder på FREDELIG HANDLING og opmærksomhed. Derfor dedikerer vi dette års Internationale Kvindedag til kampen mod krigsfaren og støtte til verdens kvinder i krig og undertrykkelse.
Dagen er delt op i tre dele, og man kan vælge at deltage i en eller flere dele:
Del I: WORKSHOP OG TALER
Foregår i Kringlebakken fra kl. 10 – 15.30, hvor vi laver skilte med fredssymboler og små skriv om FRED, LIGHED og SOLIDARITET, som vi vil sprede rundt i bydelen.
kl. 10.30: Socialborgmester Karina Vestergård Madsen holder 8. marts tale.
kl. 15.30: Ellie Jokar, komiker, rapper og skuespiller underholder og spiller musik og varmer op til Fredsmarch kl. 16
Del II: Kl. 16: FREDSMARCH – KOM OG VIS DIN SOLIDARITET, og hjælp os med at sprede de mange statements rundt i bydelen. Vi går gennem byen til Demokratigarage, hvor vi planter vores budskab om FRED.
Del III: Kl 17-19 UDSTILLING OG WORKSHOP.
Foregår i Demokratigarage, Rentemestervej 57, 2400 Kbh NV, som har sammensat et spændende program.
Kringlebakken fortsætter workshoppen om FRED og udstiller fotoprojektet ‘Menneskerettigheder til debat?’. Du finder os i Hal 3.
