KØBENHAVN: Demonstration: Beskyt syrerne i Danmark – Syrien er ikke sikkert
Regeringen er begyndt at inddrage opholdstilladelser for syriske flygtninge i Danmark for at udvise dem til Assads brutale regime. Fra borgergrupper landet rundt er der et opråb til regeringen: STOP udvisninger til Syrien. Beskyt syriske medborgere. Kom med og vis din støtte og solidaritet.
• Det er farligt at sende flygtninge til Syrien. Før der er sikkert, skal ingen vende tilbage.
• Danmark skal ikke foretage udvisninger til Syrien.
• Danmark skal følge anbefalingerne fra FN – og IKKE gå enegang i forhold til Syrien
• Danmark skal være sikkert og trygt for flygtninge.
Coronasikkerhed
Det er lovligt at demonstrere. Men vi skal passe på hinanden. Vi opfordrer alle til at bære mundbind og holde afstand.
Program
NB: Programmet er under udarbejdelse, opdateres løbende
Talere:
Haifaa Awad, læge, aktivist
Michala Clante Bendixen, formand Refugees Welcome
Paula Larrain, journalist, debattør
Mohamed Alata, ung syrer, der har mistet opholdstilladelse (flere navne på syriske talere på vej)
Carsten Jensen, forfatter
Konferencier: Natasha Al-Hariri
Musik:
The Savage Rose
Nour Amora, Mahmoud Janoon, Mohamad Diab, Bader Debs
Raske Penge
Tid og sted:
Onsdag den 19. maj 16:30-18, Rådhuspladsen, København
Indkaldere:
Haifaa Awad, Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom.
Støttet af Act for Life, Fællesinitiativet mod racisme og diskrimination, Venligboerne – København, LFS – Landsforeningen for Socialpædagoger, Integrationshuset Kringlebakken
Dansk-Kurdisk kvindeforening, Kurdisk Folkesamling, Team Humanity.
Læs mere i event på Facebook