KØBENHAVN: Befri Jorden
Den 28. april starter Befri Jorden med en stor blokade foran Christiansborg. Mange hundrede har allerede sagt, at de vil komme, og bevægelsen vokser dag for dag.
Sammen kæmper vi for 30 procent beskyttet natur i Danmark. Det er en nødvendighed i lyset af klima- og biodiversitetskrisen, og det er intet mere end, hvad Danmark har forpligtet sig til internationalt.
Med under en måned til Befri Jorden er det tid til lidt at afsløre vores aktionsplan.
Alle samles foran Christiansborg 28. april klokken 14.
Vi tager planter med til demonstrationen for at understrege, at der er brug for mere natur. Der kommer musik, taler og aftensmad.
Hvis demonstrationen holder stand, slutter vi den med en stor fest. Demonstrationen vil foregå både på Slotspladsen og på vejen umiddelbart uden for Christiansborg.
Vi vil forstyrre det daglige slæb for at give alle ren besked!
Som FN-generalsekretær António Guterres siger: “We need disruption to end the destruction”.
Alle er velkomne – uanset om man har besluttet sig for at deltage i den civile ulydighed eller ej.