GRENAA: Lavere løn og færre rettigheder – skal det virkelig være fremtidens arbejdsmarked?
Vidste du, at næsten hver tredje lønmodtager i Danmark i dag arbejder på usikre og såkaldt prekære vilkår? Det betyder helt konkret, at de aldrig ved, hvor mange timers arbejde de har. De er altså ikke sikret en fast løn.
For første gang siden Anden Verdenskrig oplever vi, at en ny generation af arbejdere kommer ind på arbejdsmarkedet med markant dårligere løn, usikre vilkår og færre rettigheder end deres forældre.
Working poor-fænomenet breder sig i hele EU-området som en steppebrand. Men det sker også lige her for øjnene af os i Danmark.
Kom med om bag facaden, og hør, hvordan livet som ansat i de danske industri-svinestalde og gartnerier foregår.
Hvorfor er det gået så galt – med working poor i en række brancher, også i Danmark?
Hvad skal der til for at vende denne udvikling? Hør de positive erfaringer med at engagere og organisere unge i fagbevægelsen.
Indledere:
* Pernille Milton, 3F- tværregionalt samarbejde indenfor det grønne område. Arbejder med social dumping-sager indenfor landbrug og gartneri.
* Peter Rasmussen fra makkerparret Rasmussen & Zeuth, der siden 2017 har dokumenteret working poor i EU via bøger og road trip-shows.
* Oliver Petersen, tillidsmand ved Søstrene Grene-lager, Aarhus. Hvordan organiserer og engagerer vi de unge i fagligt arbejde?
Arrangør: Rødt-Grønt Forum Djursland.