HELE LANDET: Fleksjobberdagen – ja tak til alle på arbejdsmarkedet
Hvad er #fleksjobberdagen?
#fleksjobberdagen er en mærkedag for handicappede på arbejdsmarkedet. De fleste handicappede er tilkendt fleksjob via deres bopælskommune og er en mulighed for den enkelte på denne måde, at få et arbejde på nedsat tid, værende ansat via fleksjobordningen, på en arbejdsplads. Fleksjobber Netværket ønsker at sætte fokus på dette område, der der er flere tusinde (jff. år 2021-tallene) mennesker, der ikke kan få eller har svært ved at opnå beskæftigelse. fleksjobberdagen er den anden november i året.
Hvorfor nu dette tiltag?
Som skrevet tror vi på at sammen står vi stærkere – det er i øvrigt også vores slogan. Vi står stærkere som individer og som samfund, hvis vi handler og bygger sammen. Da Fleksjobber Netværket omfavner alle slags handicap og minoriteter, er der i vores netværk plads til alle, der på grund af nedsatte funktionsevner har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi ønsker som det eneste gratis alternativ og som interesseorganisation at samle alle under ét tag og gøre denne dag til samfundets ‘ja tak’ til alle på arbejdsmarkedet.
Hvem kan deltage?
Alle kan deltage!
Alle virksomheder, alle der arbejder professionelt med fleksjob, alle fagpersoner på beskæftigelsesområdet, politikere, meningsdannere, handicapgrupper og foreninger, alle fleksjobbere, alle på vej til, i eller på vej væk fra fleksjob er velkommen.