ONLINE: Film og debat i Coronafilmklubben om Palæstina

I år er det 75 år siden, FN valgte at tage Palæstina fra palæstinenserne og give det til det jødiske folk. Konsekvenserne af denne beslutning er ufattelige og gjorde det muligt for zionistisk terror at fordrive millioner af palæstinensere fra deres eget land.
Igen og igen hører vi “Der er krig i Europa”, men verden synes at have glemt, at siden 1948 har Palæstina været et besat land.
Corona-filmklubben har valgt at sætte fokus på et lille hjørne af det engang smukke, frodige og fantastiske land Palæstina. Et land der er blevet revet itu af en israelsk overmagt, der støttes af blandt andre Danmark.
OBS! Den film, vi tidligere har foreslået at se inden debatmødet, er desværre taget af Filmstriben.dk. Hvis du vil vil vide lidt mere om landet og dets folk, har vi fundet to alternativer:
filmstriben.dk/film/fra-haifa-til-norrebro
filmstriben.dk/film/unge-freud-i-gaza
Se en af dem, begge to eller kom bare til onlinemødet for at debattere med os andre. Debatmødet i filmklubben finder sted torsdag den 26. januar 2023 klokken 19:30.
Månedens oplægsholder har rejst i Palæstina mange gange.
Jan Mathisen går aktivt op i oplysningen om de faktiske forhold i Palæstina. Derfor går hans rejser ofte derned. Her er han med egne øjne vidne til palæstinensernes levevilkår og vidne til de stadige forandringer, landet og befolkningen udsættes for af de israelske myndigheder.
Jan Mathisen har tidligere arbejdet som faglig sekretær i fagforeningen 3F København og er også mangeårigt medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti.
Sådan bliver du medlem af Filmklubben
Du kan blive medlem af Corona-filmklubben ved at sende en sms med dit navn til mobil 2231 6387 eller e-mail til:
Medlemmer får tilsendt mail med Zoomlink til filmklubbens online-debatmøde, der ligger torsdag den 26. januar klokken 19:30. Som altid åbner vi op for Zoom-møderummet en halv time før.
Med film og debat støtter vi Arbejderen
Medlemskabet af Corona-filmklubben er gratis, men vi opfordrer folk til at donere for eksempel 50 kroner, for hver måned de ser film og deltager i online-debat.
Pengene indbetales på MobilePay 503553 og går ubeskåret til Arbejderens Støttefond.