ESBJERG: Stordemonstration for retfærdighed og frihed for Palæstina
Deltag i Stordemonstrationen i Esbjerg
Palæstinagruppen Esbjerg afholder i samarbejde med sammenslutning af foreninger og grupper fra Jylland og Fyn en stor demonstration for Palæstina. Demonstrationen finder sted lørdag den 29. juni klokken 14:00 på Torvet i Esbjerg. Der vil være stærke taler både før og efter demonstrationen, hvor vi samles for at kræve retfærdighed og frihed for Palæstina.
Hvad går vi på gaden for? Vores krav:
• Øjeblikkelig og varig våbenhvile
• Ubegrænset adgang til nødhjælp
- En ende på den ulovlige belejring af Gaza – Et frit Palæstina
- Frigivelse af over 7.000 palæstinensiske gidsler i Israel i bytte for frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza
- Indførelse af en våbenembargo mod Israel af den danske regering
Førende FN- og folkeretseksperter er enige om, at Israel er i færd med at gennemføre et folkedrab i Gaza. Som signatur til Folkedrabskonventionen har Danmark forpligtet sig til at forhindre og stoppe folkedrab. Derfor stiller vi krav til den danske regering om at stoppe våbenhandlen med Israel og leve op til sine internationale forpligtelser om at forhindre folkedrab. Israel bomber og dræber og invaliderer hundredvis af palæstinensere hver dag, samtidig med at de forhindrer nødhjælp i at komme ind i Gaza. Israels krigsforbrydelser og folkedrab har ingen grænser. Hver gang vi siger, det ikke kan blive værre, så bliver det værre og mere grusomt. Danmark er forpligtet. Esbjerg siger NEJ til folkemord!
Retningslinjer for demonstrationen Kampen for et frit Palæstina er en kamp mod alle former for undertrykkelse. Vi fordømmer og modsætter os alle former for racisme og diskrimination inklusive antisemitisme, islamofobi, zionisme og homofobi.
For at sikre en fredelig og respektfuld demonstration beder vi alle deltagere om at følge disse retningslinjer:
- Ingen andre flag end det palæstinensiske flag
- Ingen bannere, symboler, flag, flyers og så videre fra politiske partier eller religiøse organisationer
- Ingen racisme, homofobi eller anden diskriminerende adfærd og råb
- Ingen maskering, hærværk, graffiti eller beskadigelse af det offentlige rum i Esbjerg
Rute Demonstrationen starter og slutter på Torvet i Esbjerg og følger denne rute:
- Torvet – Skolegade – Jernbanegade – Kongensgade – Stormgade – Frodesgade – Torvegade – tilbage til Torvet
Kom og vær med til at gøre en forskel! Stå sammen med os i kampen for et frit Palæstina og for retfærdighed og menneskerettigheder!
