AARHUS: Intromøde og XR Aarhus’ fællesmøde
Extinction Rebellion (forkortet XR) er en verdensomspændende aktivistisk klimabevægelse.
Vi holder et velkomstmøde for alle, der er bekymrede for klimaet og for fremtiden. Under mødet introducerer vi bevægelsen og forklarer, hvordan vi arbejder. Du får al den information, som du har brug for til at blive en aktiv del af bevægelsen, så du kan være med til at gøre en forskel i forhold til klima- og biodiversitetskrisen.
Der vil være cirka en halv times præsentation, og resten af tiden vil vi bruge på at besvare dine spørgsmål og individuel snak, inden vi går videre til XR Aarhus’ fællesmøde.
FÆLLESMØDE 19:00-20:00
Det er XR Aarhus’ månedlige møde, hvor vi snakker om alt, der er vigtigt at tage op sammen. Her kan vi tage beslutninger som lokalgruppe og du kan få et godt indblik i, hvad der sker lige nu.
Hvis du har noget, som vi i gruppen skal tage stilling til, så skriv til os inden, eller tag det op til mødet.
Bagefter kan du blive hængende i Café Mellemfolk og snakke med andre aktivister.
Der vil være kaffe, te og måske plantebaseret kage.
Vi glæder os til at se dig!