AARHUS: I Café Oskar åbner vi udstillingen 8. marts-plakater i Aarhus fra 2010-2020 ved Anne-Mette Kruse
Plakaterne er lavet til den årlige internationale kampdag for kvinder i Aarhus. De afspejler de temaer og paroler, som ’8. marts-samarbejdet’ beslutter.
Udstillingen er en optakt til mødet om kvindepolitik 1. oktober i Café Oskar.
Udstillingen spænder over den aktuelle diskussion om ligeløn i kvindefagene til Clara Zetkin.
Den første plakat er fra 2010. Den viser et portræt af Clara Zetkin, der 100 år tidligere som præsident for Anden Socialistiske Internationale satte forslaget om en international kvindedag til afstemning. Punktet blev vedtaget.
Den seneste plakat fra 2021 omhandler den manglende ligeløn i kvindefagene inden for det offentlige område.
Plakaterne er oftest lavet med fotografier som forlæg og bearbejdet grafisk.
’8. marts-samarbejdet’ er løst organiseret og repræsenterer kvindeorganisationer, feministiske aktivister, netværket KvindePolitisk Forum, Kvindemuseet/Køn, Kvindehuset og en lang række lokale fagforeninger.
Anne-Mette Kruse er selv med i 8. marts-samarbejdet og er med til at diskutere og udvælge temaerne.