AARHUS: Bavnebål – en fare er på vej!
Søndag den 1. oktober klokken 19 tænder vi bål ved stranden ved Tangkrogen.
Sådanne bavnebål bliver tændt samtidig mellem klokken 19 og 21 en lang række steder rundt omkring i landet, hvor borgergrupper tænder bål for at markere, at “en fare er på vej”.
En fare som vil ødelægge natur, klima og miljø i hele landet. Borgergrupperne er de mange grupper af borgere, som synes, at nu er det nok – vi skal en helt anden vej. Vi skal for alvor begynde at passe på natur, miljø, biodiversitet og klima – ikke ødelægge mere.
Århus mod Krig og Terror er med i samarbejdet sammen med Det fælles bedste, og en række andre NGO’er, som vi har samarbejdet med i de seneste år.
I Aarhus protesteres der konkret mod havneudvidelsen og generelt mod, at politikerne ikke prioriterer den nødvendige klimaindsats.
Fra Århus mod Krig og Terror protesterer vi imod, at politikerne prioriterer en farlig og klimabelastende oprustning i stedet for at bruge det økonomiske råderum til den nødvendige klimaindsats.
Der bliver nogle korte, stærke, hjertevarmende taler. Vi synger nogle stærke sange sammen, så himlen diskret løfter sig. Og mens bålet stille brænder ned, nyder vi at markere: “I kan ikke slå os ihjel”.
Kom og vær med!