AARHUS: Aarhus Equality March 2023
Temaet for dette års 8. marts og Equality March er frihed: Frihed til at være den man vil, frihed fra fordomme og undertrykkende strukturer, frihed til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv – og en hel specifik ode til de iranske kvinders slogan “Kvinde, Liv, Frihed”.
Demonstrationen starter med taler i Mathilde Fibigers Have ved KØN klokken 17. Blandt talerne i år samler vi lokale og iranske stemmer i hyldest og solidaritet med det internationale feministiske sammenhold.
Årets talere er:
Sara Sajadian. Sara er dansk-iransk aktivist og har markeret sig i kampen for iranske kvinders rettigheder. I samarbejde med en gruppe af dansk-iranske kvinder arrangerer hun desuden en række aktiviteter på KØN i løbet af dagen.
Anne Hegelund. Anne er lokal aktivist og har gennem de sidste mange år arbejdet med alt fra kønnet vold, queer-rettigheder og klimaretfærdighed, til protester mod racistisk boligpolitik og for international solidaritet samt et mangfoldigt Aarhus.
Klokken cirka 17:30 starter vi marchen gennem Aarhus, som slutter ved KØN klokken 18.
Aarhus Panti spiller op og laver larm til marchen.
Find jeres bannere, skilte og demo-dress frem!
Både før og efter Equality March byder lokale aktører og aktivister ind med et imponerende 8. marts-program. Programmet bliver løbende opdateret.
