AALBORG: Vi holder fortsat fri på store bededag!
Sidste år oplevede dansk fagbevægelse det største angreb sket i nyere tid.
Den socialdemokratisk ledet regering hastevedtog loven om afskaffelse af stor bededag som en fridag. Det var altså et direkte brud på den såkaldte danske model. En fridag som mange arbejdere bruger i en hektisk hverdag sammen med deres familier. Og dem, som måtte arbejde, fik ekstra betaling for at arbejde på store bededag.
Forklaringerne for tyveriet har været mange. Først handlede det om, at “vi” skulle stå sammen om vestlige værdier i Ukraine, hvorfor vi alle var nødt til at bidrage lidt mere. Så handlede det om oprustning, vi levede i en usikker tid, at nu var tiden inde til, at der skulle ske massiv oprustning. Så handlede det om velfærden og de gamle. Ja, som vinden blæste, ændrede den danske regering forklaring for deres angreb på os og vores rettigheder.
Signalet fra den socialdemokratisk ledet regering er derfor ikke til at tage fejl af, arbejderne skal nyde livet mindre og arbejde mere.
Vi siger i Aalborg nej til deres ideologiske korstog og angreb på os, den organiserede arbejderklasse i Danmark.
Loven træder i kraft i år, vi vil derfor markere på stor bededag den 26. april, at vi ikke har glemt deres angreb på arbejderklassen her i landet. Og samtidig sende regeringen et klart signal om at vi ikke vil betale for deres oprustningsvanvid ved at arbejde mere.
Derfor holder vi fortsat fri!
Vi markerer dagen klokken 12 på Kennedys Plads og går derfra mod Gabels Torv, hvor der vil være talere med mere.
Murersvendenes Brancheklub Nordjylland.
Nordjyske tagdækkere.
Betonklub Nord.
En række tillidsrepræsentanter inden for industrien i Aalborg.
Snedker- og tømrernes brancheklub Aalborg.