Ikke med i FN-forbud
Gode lærere gør en forskel og det afspejler sig i både højere karakterer og i, at flere af deres elever får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.
Det viser en analyse som formandskabet for De økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, har foretaget og offentliggjort i deres rapport Dansk Økonomi efterår 2022.
Vismændenes analyse beregner et såkaldt lærerbidrag, der viser, hvor meget den enkelte lærer bidrager til elevernes læring set i forhold til gennemsnittet for alle lærere.
Undersøgelsen viser, at en lærer, der er blandt de bedste undervisere, kan forbedre elevernes resultater ved afgangsprøven med 0,88 karakterpoint sammenlignet med en lærer, der er blandt de dårligste. En god lærer øger samtidig sandsynligheden for, at eleverne har gennemført en ungdomsuddannelse 5 år efter folkeskolen.
Baggrunden for, at vismændene har foretaget undersøgelsen, er den centrale rolle, som folkeskolen spiller i det danske samfund, og den betydning den har for elevernes videre uddannelsesmuligheder og dermed også elevernes muligheder på arbejdsmarkedet, pointerer vismændene.
De fremhæver samtidig, at skolen også har til formål, at ”udvikle elevernes ikke-boglige evner såsom selvstændighed, demokratiforståelse og deres mere generelle færdigheder for at begå sig i samfundet”.
Vismændene konkluderer, at resultaterne i analysen understreger vigtigheden af, at have gode lærer i folkeskolen, og de ser grundlæggende tre veje øge antallet af gode lærere.
- man kan ændre sammensætningen af lærerne via rekruttering, fastholdelse og afskedigelser
- gøre læreruddannelsen bedre og gøre den mere attraktiv for dygtige studerende samt
- forbedre undervisningskvaliteten blandt de eksisterende lærer via efteruddannelse og skabe bedre rammer for lærernes arbejde.
”Et markant løft af elevernes resultater vil kræve en indsats inden for alle tre områder” understreger vismændene.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der også er medlem af De Økonomiske Råd, fremhæver, at det er godt, der kommer en debat om folkeskolen blandt andet i lyset af, at andelen af lærere uden en læreruddannelse er stigende.
En undersøgelse som AE har lavet sammen med Danmarks Lærerforening fra 2021 viser, at i 2012 havde 10,3 procent af lærerne ikke en læreruddannelse, mens det i 2019 var tilfældet for hele 18,1 procent af lærerne.
Samtidig understreger AE, at der også er stor forskel på om unge får en ungdomsuddannelse alt efter forældrenes eget uddannelsesniveau.
Erhvervsrådet bakker op i de tre veje, som vismændene anviser og fremhæver, at de mener det er nødvendigt at se på sammensætningen af lærerne både i forhold til, at mange lærer er uden uddannelse, men også fordi en undersøgelse fra Rockwoolfonden viser, at de mest ressourcestærke børn ofte undervises af de mest ressourcestærke lærere.
”AE mener, at man med fordel fra politisk hold kan overveje at indarbejde målrettede incitamenter, der kan være med til at allokere flere gode lærere i de områder, der har størst behov for et kvalitetsløft af undervisningen.” hedder det i blandt andet i AE’s kommentar til vismændene analyse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
