STARK bryder sympatikonflikt
Formandskabet i Det Miljøøkonomiske Råd, de såkaldte miljøvismænd, foreslår en omfattende omlægning af beskatningen af biler, så den fremadrettet bliver målrettet de samfundsmæssige skader, som privatbilisme påfører omgivelserne.
Det er en af hovedkonklusionerne i miljøvismændenes rapport til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd, der blev afholdt tirsdag.
Omlægningen af bilbeskatningen betyder ifølge miljøvismændene, at registreringsafgiften afskaffes, ejerafgiften reduceres, og at der indføres GPS-baserede kørselsafgifter.
Kørselsafgiften per kørt kilometer vil blive højere i myldretiden i byerne, hvor generne ved kørsel er store, og lavere på landet, hvor generne ved kørsel er små. Endelig målrettes afgiften på benzin og diesel, så den afspejler en CO2-afgift på 1.200 kroner per ton CO2.
En generel beskatning på 1.200 kroner per ton CO2-ækvivalenter vil ifølge miljøvismændenes egne beregninger føre til den reduktion på 70 procent af de dele af det danske CO2 udledning, som regeringen har sat som mål.
Gevinst på 20 milliarder
– Vi vurderer, at en målretning af bilafgifterne vil kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på 20 milliarder kroner om året, udtaler miljøvismand Lars Gårn Hansen i forbindelse med offentliggørelse af rapporten.
– Selvom beregningsforudsætningerne er behæftet med usikkerhed, og implementeringen vil tage tid, er den forventede gevinst så stor, at vores klare anbefaling er, at omlægningen bør gennemføres, siger han.
Vismændene fremhæver, at biltransport er vigtig for både produktion, forbrug og menneskers interaktion i samfundet. Men biltrafik skaber også gener i form af ulykker, trængsel, støj, luftforurening og udledning af CO2. Omfanget af disse gener afhænger af, hvor og hvornår der køres, men den nuværende beskatning er i høj grad lagt på køb af bilen og det at eje den.
Frem mod 2030 forventes det, at biltrafikken vil stige, og at den gennemsnitlige beskatning per kørt kilometer til den tid vil være væsentligt mindre end omkostninger ved de gener, som en gennemsnitlig bilist påfører andre ved at køre en ekstra kilometer.
– Omlægningen vil føre til færre ulykker og mindre trængsel, støj og luftforurening. Det bidrager til den samfundsmæssige gevinst. Samtidig vil lavindkomstfamilier og familier uden for byerne få bedre mulighed for at anskaffe sig en bil, og det er et andet element i den samfundsøkonomiske gevinst, vurderer Lars Gårn Hansen.
Pilotprojekter
For at fremme udskiftningen af benzin- og dieselbiler foreslår miljøvismændene tillige, at der kan indføres et tilskud til alle grønne biler på 1000 kroner om året ud over den afgiftsfritagelse af elbiler, som regeringen allerede har overvejet.
Vismændene anbefaler, at der laves pilotprojekter, der kan belyse konsekvenserne af afgiftsændringerne mere nøje, inden forslaget gennemføres i stor skala over hele landet.
Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling, der er medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, støtter vismændenes ideer om at lave pilotprojekter og hæfter sig ved, at den nuværende bilbeskatning er for lav, selv om man kun medregner gener fra CO2-udledning, ulykker, trængsel, luftforurening, støj og slitage af infrastrukturen.
– Hertil kommer, at bilkørsel er en passiv transportform, som medvirker til mangel på motion og dermed til de meget store samfundsmæssige omkostninger ved, at gennemsnitsdanskeren får for lidt motion – en omkostning som ikke er med i formandskabets beregninger, konstaterer Christian Ege.
Han rejser også kritik af forslaget om at sænke registreringsafgiften, da den i dag er et af de stærkeste incitamenter til at få bilkøberne til at købe de mindst ressourceforbrugende og belastende biler.
– Analysen tager ikke højde for det globale klima- og miljøaftryk ved produktion af biler. Havde man medregnet dette, ville det modsige formandskabets forslag om afskaffelse af registreringsafgiften, idet dette vil øge bilsalget og salget af større biler, konkluderer Christian Ege.
Befordringsfradrag
Derudover hæfter han sig ved, at miljøvismændene har konkluderet, at registreringsafgiften fører til, at danskerne kører i ældre biler end i andre lande. En nordisk undersøgelse viser nemlig, at danskerne ikke kører i ældre biler, end de gør i Finland eller Sverige, som enten har en lav registreringsafgift eller slet ingen i modsætning til Danmark, der har en høj registreringsafgift.
Han mener til gengæld, at vismændene også burde havde set på befordringsfradraget, som er en subsidiering af klimabelastende adfærd.
Enhedslisten, der ikke er med i Rådet, har regnet på konsekvenserne af miljøvismændenes forslag om helt at fjerne registreringsafgiften. De når frem til, at det for store grupper og specielt dem med store biler og et lille kørselsbehov vil blive billigere at have bil.
Enhedslistens trafikordfører Henning Hyldested oplyser, at for folk med en luksusbil til 700.000 kroner i dag og med et forbrug på 17.000 kilometer om året vil der gå 18-19 år, før det bliver dyrere at have bil med vismændenes forslag. Med et forbrug på 5.000 kilometer om året vil der gå 60 år. Altså længe efter at bilen med stor sandsynlighed er skiftet ud.
For en bil, der i dag koster 250.000 kroner, vil der tilsvarende gå henholdsvis fem år og 16 år, før det bliver dyrere at have bil efter vismændenes forslag. For mikrobiler, der koster 90.000 kroner i dag, vil der kun gå henholdsvis et og fire år, før det bliver dyrere.
– Hvis man fjerner registreringsafgiften og nedsætter ejerafgiften, så bliver det meget billigere at anskaffe og eje en bil end i dag. Derfor er jeg sikker på, det vil medføre en voldsom forøgelse af bilejerskabet.
– Resultatet bliver, at vejnettet og byerne drukner i biler, med alle de følger det har, konkluderer Henning Hyldested.
Fordelingsmæssige effekter
Professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau, der er medlem af rådet, mener overordnet set, at modellen, vismændene har brugt, giver et realistisk bud på, hvor mange penge der er at spare.
Han mener derfor, at det er velbegrundet at anbefale en omlægning af bilbeskatningen. Der er dog ifølge Mogens Fosgerau tidligere lavet lignende undersøgelser, som kommer frem til samme resultat, men som alligevel ikke er blevet ført ud i livet.
Han mener, årsagen kan være, at en omlægning har store fordelingsmæssige effekter, hvor gevinsterne er mere diffuse, mens omkostninger er meget synlige og konkrete, hvilket kan give anledning til protester på niveau med De Gule Veste i Frankrig. Ifølge Mogens Fosgerau er det i høj grad kørselsafgiften, som giver anledning til omfordelingen.
Derudover mener Mogens Fosgerau, at det er politisk ømtåleligt at afskaffe progressionen, som er indbygget i den nuværende registreringsafgift, og han trækker konsekvenserne skarpt op:
– Man kan spørge, polemisk, om vi skal redde klimaet ved at give direktørerne rabat på Teslaer?
Han opfordrer derfor vismændene til at se på andre modeller, som måske ikke er samfundsmæssige optimale, men alligevel giver en samfundsmæssig gevinst, og som har større chance for at blive realiseret, end den store omlægning de nu forslår, og som han betegner som en “gigantisk skattereform, måske den største nogensinde”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
