Læserbrev
Regeringen fremlagde i september sin plan for, hvordan den vil nå klimalovens målsætning om, at Danmark skal reducere udledningerne på dansk jord med 70 procent i 2030 i forhold til udledningerne i 1990.
Klimarådet skal i følge den samme lov kommentere på regeringens program.
Vi vurderer, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bør adresseres mere målrettet som en vigtig del af Danmarks samlede klimaindsats.
Peter Møllgaard, forperson, Klimarådet
Klimarådet noterer i sin kommentar, at regeringen har en plan for at nå 2030-målet om 70 procent reduktion af drivhusgasser, men ifølge Klimarådet er der risici forbundet med, at planen skal omsættes til konkret handling.
– Vi står med en plan, men det er usikkert, om den kan føre os i mål i 2030, udtaler Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, i forbindelse med, at Klimarådet offentliggjorde sine kommentarer den 31. oktober.
– Der er store usikkerheder ved flere af initiativerne, og hvis udledningerne bare bliver lidt højere, end regeringen forventer, vil der være behov for ny klimapolitik for at nå i mål, fortsætter han.
Nye tekniske løsninger
Regeringens plan indeholder blandt andet forventninger til, at nye tekniske løsninger som fangst og lagring af CO2 og pyrolyse vil føre til store reduktioner inden 2030.
Klimarådet gør opmærksom på, at ingen af de nye teknikker endnu er fuldt udviklet, og det er et spørgsmål, om de kan nå at virke inden 2030.
Pyrolyse omdanner forskellige typer biomasse til en kombination af biokul og energiprodukter.
Pyrolyse indgår i realiseringen af trepartsaftalen mellem regeringen og parterne – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Aftalen er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Regeringen forhandler i øjeblikket med de andre partier om, hvordan aftalen skal omsættes til konkret handling.
Effekten på CO2-regnskabet afhænger også af, hvilket slags brændstof som brugen af pyrolyse i praksis vil fortrænge.
Hvor meget ny skov?
Peter Møllgaard fremhæver, at der også er usikkerheder omkring trepartsaftalens forventninger til udtagningen af kulstofrige jorder og skovrejsningsindsatsen.
På begge områder skal tempoet ifølge aftalen skrues markant op for at nå regeringens klimamål. Men Klimarådet vurderer, at der er risiko for, at incitamenterne i aftalen ikke er tilstrækkelig høje til, at det kommer til at ske i praksis.
Det skyldes blandt andet, at det tilskud, der er foreslået i aftalen, skal sikre, at landbruget rejser skov i stedet for at dyrke jorden, men hvis tilskuddet er for lavt, vil det ikke ske tilstrækkeligt hurtigt. Det er nemlig ikke kun den dårligste landbrugsjord med den laveste indtjening, der er brug for at omlægge, hvis hensynet til biodiversitet og andet natur skal varetages, som aftalt i trepartsaftalen.
Klimarådet noterer, at regeringen i klimaprogrammet har stort fokus på implementeringen, og hvordan man kan imødegå risiciene. Uden at regeringen dog har en plan B for at opfylde 2030-målet.
Samtidig rejser Klimarådet også spørgsmål ved, hvad regeringens bud egentlig er på yderligere reduktioner, hvis det bliver nødvendigt. Eksempelvis indeholder regeringens nye klimaprogram beregninger på effekten af at forhøje afgiften på industrien i 2025. Men regeringen har også meldt ud, at den først planlægger at se på aftalen i 2026.
Kommentarerne fra Klimarådet giver sig ikke ud for at være en vurdering af, om klimamålene nås i 2030. Den vurdering kommer først i Klimarådets årlige statusrapport, som udgives i februar måned.
Manglende fokus på langsigtede klimamål
Til gengæld gør Klimarådet opmærksom på, at regeringens klimaprogram ikke fokuserer på de langsigtede klimamål.
Mens der er et stort fokus på 70-procentsmålet i 2030, mangler programmet overvejelser om, hvordan Danmark skal opnå klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050, sådan som regeringsgrundlaget fra 2022 lægger op til.
– Vi har brug for en strategi, der rækker længere frem end 2030. Hvis vi skal nå de langsigtede klimamål, skal vi begynde at planlægge nu, udtaler Peter Møllgaard og fortsætter:
– Strategien bør blandt andet have fokus på arealplanlægning, udbygning af energiinfrastruktur samt forskning og innovation.
Han understreger, at tidlig planlægning er vigtig. For eksempel tager det lang tid, før nye træer vokser sig store og suger store mængder CO2 til sig. Hvis man skal have den optimale effekt i 2050, bør der derfor ske en samlet arealplanlægning allerede nu.
Han gør også opmærksom på, at der også skal være plads til fleksibilitet i den langsigtede planlægning, da meget kan nå at ændre sig i tiden frem mod 2045 og 2050, og strategien derfor løbende bør tilpasses i takt med ny viden og teknologi.
Regeringens fokus på de nye tekniske løsninger gør også, at klimarådet frygter, regeringen vil overse behovet for at forske i ændring af vores adfærd og de muligheder, det giver for at reducere CO2-udledningerne.
Danmarks høje forbrugsbaserede klimaaftryk
Klimarådet mangler i det hele taget, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk får en mere fremtrædende rolle i klimaprogrammet.
Det forbrugsbaserede klimaaftryk medregner alle udledninger, som danskernes forbrug forårsager i både ind- og udland. Det samlede klimaaftryk fra dansk forbrug var 64 millioner ton CO2 i 2022, hvilket er mere end 50 procent højere end Danmarks samlede drivhusgasudledninger på dansk jord.
På trods af de store udledninger, der er i forbindelse med danskernes forbrug, fremlægger klimaprogrammet ingen indsatser, som specielt har til hensigt at sænke det forbrugsbaserede klimaaftryk.
Regeringen fremhæver ellers i sit regeringsgrundlag, at den vil nedbringe klimaaftrykket fra de offentlige indkøb og undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2-aftrykket for det danske forbrug. Klimarådet har også tidligere anbefalet, at der opsættes et pejlemærke for forbrugsaftrykket.
– Vi vurderer, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bør adresseres mere målrettet som en vigtig del af Danmarks samlede klimaindsats, udtaler Peter Møllgaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
