Underbetalt arbejdskraft
Unge med psykiske lidelser som skizofreni og borderline er blandt taberne i udspillet til et nyt kontanthjælpssystem, som regeringens Ydelseskommission fremlagde mandag.
Ifølge forslaget vil en ung kontanthjælpsmodtager med en af de to nævnte psykiske lidelser miste 3550 kroner om måneden i disponibel indkomst. Fra 10.400 kroner i dag til 6850 kroner, hvis forslaget fra Ydelseskommissionen gennemføres.
Ydelseskommissionen kom den 31. maj med forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Her er hovedpunkterne i udspillet:
- Der skal kun være to forskellige satser: Grundsats på 6600 kroner og forhøjet sats på 10.450 kroner.
- Man skal optjene ret for at få forhøjet sats. Der er to veje til at opnå det: 1. Hvis man har en kompetencegivende uddannelse eller har haft to et halvt års ordinær beskæftigelse indenfor de seneste ti år og samtidig har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år efter det fyldte 18 år. 2. Hvis man har gennemført grundskolen eller Forberedende Grunduddannelse samt ophold i Danmark i 12 ud af de seneste 13 år efter det fyldte 18. år.
- Forsørgere vil modtage et børnetillæg på 3550 kroner per forældre uanset antallet af børn.
- Der indføres et skattefrit fritidstillæg på 450 kroner per barn, dog max 1800 kroner per måned. Beløbet må kun bruges til barnets fritidsaktiviteter som for eksempel sportsklubber, foreninger, ferie, køb af computer eller lignende. For enlige forsørgere fradrages 75 procent af tillægget i det ordinære børnetilskud til enlige forsørgere.
- Børnefamilier på kontanthjælp må samlet set ikke kunne få mere i offentlige ydelser efter skat, end hvad der svarer til højest 85 procent af den maksimale dagpengesats.
- Enlige uden børn får et tillæg på 1000 kroner, hvis de er på grundsats, og 2250 kroner på forhøjet sats.
- Kontanthjælpsloft, 225-timersreglen, aktivitetstillæg særlig støtte og forhøjede satser for gravide og mennesker med psykisk sygdom afskaffes.
- Kontanthjælpsmodtagere på grundsatsen kan tjene, hvad der svarer til forskellen mellem grundsats og forhøjet sats, uden fradrag i kontanthjælpen.
Ydelseskommissionen lægger op til, at der fremover skal være to grundlæggende satser i kontanthjælpssystemet. En grundsats på 6600 kroner om måneden og en forhøjet sats på 10.450 kroner. Dertil kommer et tilskud til enlige.
Samtidig vil kommissionen afskaffe det nuværende særlige tillæg til unge med psykiske lidelser som skizofreni og borderline. Også kontanthjælpsloft, 225-timersreglen, særlig støtte til høj husleje eller mange børn samt aktivitetstillæg skal væk.
Optjeningsprincip
Ifølge udspillet skal ingen under 25 år kunne få den forhøjede sats.
Som 25-årig kan man komme op på forhøjet sats, hvis man har taget en kompetencegivende uddannelse eller har haft ordinært arbejde i to et halvt år inden for de sidste 10 år og samtidig har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år.
For dem, der har gennemført grundskolen eller Forberedende Grunduddannelse og opholdt sig i Danmark i 12 ud af de sidste 13 år, er det muligt at få den forhøjede sats som 30-årig.
– Udspillet betyder, at mennesker med psykiske lidelser bliver tvunget til at opholde sig rigtig længe på en lav kontanthjælp, siger Knud Kristensen, formand for SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed.
Udspillet betyder, at mennesker med psykiske lidelser bliver tvunget til at opholde sig rigtig længe på en lav kontanthjælp.
Knud Kristensen, formand SIND
Formand for Ydelseskommissionen Torben Tranæs fremhævede ved fremlæggelse af udspillet, at mange unge med psykisk sygdom i dag er i kontanthjælpssystemet.
Risikerer man ikke med det her udspil, at mange af disse unge kommer til at leve mange år på en lav ydelse, spurgte Arbejderen på pressemødet.
– Det er noget, vi har kigget meget på. Sådan, som udspillet er nu, har man 12 år til at få taget grundskolen. Hvis, det ikke kan lade sig gøre, er vores vurdering, at personen er placeret et forkert sted og i stedet skal over i enten et ressourceforløb eller på førtidspension, svarede Torben Tranæs, formand for Ydelseskommissionen. Han kom ikke nærmere ind på, om 12 år ikke er lang tid.
Da kontanthjælpssatsen for unge for år tilbage blev sat ned, blev der efter kritik fra blandt andet SIND efterfølgende indført et tillæg til unge med skizofreni eller borderline. SIND ønskede, at tillægget kom til at omfatte alle unge med psykiske lidelser, men sådan blev det ikke.
Torben Tranæs påpegede på pressemødet mandag, at unge med skizofreni ikke har højere leveomkostninger end unge med for eksempel angst, der ikke er omfattet af tillægget i dag.
– Desuden anbefaler vi, at alle på grundsatsen skal genvurderes efter to år og derefter hvert år, så der kommer en tværfaglig vurdering af, om man er placeret rigtigt, sagde han.
Kritik fra SIND
Det er fint nok, at Ydelseskommissionen har fokus på, at kontanthjælpssystemet er midlertidigt, og at mennesker med langvarig psykisk sygdom ikke hører hjemme der, men virkeligheden er, at mange unge med psykisk sygdom er i kontanthjælpssystemet, erklærer Knud Kristensen.
– Det værste, man kan gøre for dem, er, at sætte ydelsen ned. Da man indførte tillægget for unge med psykisk sygdom, var det fordi, vi var nogle, der råbte op om, at man ikke kan motivere mennesker med psykisk sygdom til at gå i gang med en uddannelse ved at straffe dem økonomisk, siger han.
Knud Kristensen oplyser, at tillægget efter SIND’s mening altid har været utilstrækkeligt, fordi det kun omfatter mennesker med to bestemte psykiatriske diagnoser. Men at det ikke kan bruges som argument for, nu at sætte også disse grupper ned på en meget lav ydelse.
25.000 indvandrere får lavere ydelse
Genoptjeningssystemet betyder også, at mange indvandrere og flygtninge på kontanthjælp ligesom i dag vil blive fastholdt på en lav ydelse.
Ydelseskommissionen oplyser, at udspillet betyder, at omkring 25.000 indvandrede vil få i gennemsnit 2400 kroner mindre i ydelse om måneden, mens omkring 34.000 indvandrede vil få i gennemsnit 1200 kroner mere.
Dem, der får lidt mere, er typisk børnefamilier. Kommissionen har fremlagt et eksempel, der viser, at et ægtepar med tre børn, der i dag lever af selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, i det nye system vil få 22.000 kroner i disponibel indkomst om måneden, når skatten er betalt, mod 20.450 kroner i dag.
Det ligger i Ydelseskommissionens kommissorium, at den skal have særligt fokus på de børn, der vokser op i fattigdom. Samtidig må et nyt kontanthjælpssystem ikke koste mere end det nuværende system, hvor der de seneste år er gennemført en række nedskæringer af ydelserne.
I udspillet er der sket en generel omprioritering fra ikke-forsørgere til forsørgere, oplyste Torben Tranæs ved fremlæggelsen.
Fritidstillæg
Blandt de nye initiativer i forhold til børnefamilier er indførelse af et skattefrit fritidstillæg på 450 kroner per barn. Pengene er målrettet kontingent til sportsklubber, foreninger, ferier og andre fritidsaktiviteter.
– Ambitionen er, at selvom børnene lever i lavindkomstfamilier, skal de kunne have et almindeligt fritidsliv ligesom andre børn, forklarede Torben Tranæs på pressemødet.
Enlige mødre og fædre skal dog ikke glæde sig for tidligt. De vil få 75 procent af fritidstillægget fratrukket i det ordinære børnetilskud til enlige forsørgere.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard betegner udspillet fra Ydelseskommissionen som et godt grundlag for de politiske forhandlinger, der nu skal i gang.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
