Udtalelse
Børn der græder i den ene ende af stuen, mens andre slås i den anden ende. Samtidig trænger andre børn til et bleskift eller hjælp til toiletbesøg – og der er kun den samme pædagog på stuen.
Det er dagligdagen i de fleste daginstitutioner landet over, viser en ny vilkårsundersøgelse fra BUPL. Undersøgelsen bygger på flere end 23.000 besvarelser fra pædagogforbundets medlemmer.
Anne Jensen er pædagog i en vuggestue i Høje-Taastrup Kommune. Hun fortæller på BUPL’s hjemmeside, at hun jævnligt er alene med 20 vuggestuebørn:
– De situationer er ren brandslukning og overlevelse for alle. Jeg er en garvet pædagog, og jeg gør mit bedste for at bevare roen, men hvordan skal jeg kunne levere god pædagogik alene med 20 vuggestuebørn? Jeg får det rigtig dårligt over ikke at kunne levere den indsats, jeg synes er nødvendig.
Jeg må nærmest sætte skrigende børn i kø. Det er ikke o.k.
Frederik Olesen, vuggestuepædagog
BUPL har gennem de seneste år lavet en årlig undersøgelse af medlemmernes arbejdsvilkår, og 2021-undersøgelsen, som kom i oktober, viser, at næsten tre ud af fire pædagoger i daginstitutionerne dagligt oplever at stå alene med alt for mange børn.
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange børn pædagogen står alene med, men i gennemsnit er pædagogerne dagligt alene med ni vuggestuebørn eller 17 børnehavebørn.
Ofte er antallet af børn langt højere: Hver sjette vuggestuepædagog svarer, at de stod alene med 12 eller flere børn, sidste gang de var på job. Og hver niende børnehavepædagog var alene med mindst 25 børn.
Desuden svarer en række pædagoger, at de stod alene med ansvar for over 50 børnehavebørn, sidst de var på arbejde.
Det sker, selv om man ved, at de dårlige vilkår i institutionerne kan få alvorlige konsekvenser for både pædagogernes helbred og for børnenes udvikling.
Helbredskonsekvenser for pædagogerne
Frederik Olesen er vuggestuepædagog i Aarhus Kommune. Også han er jævnligt alene med 20 vuggestuebørn.
– Jeg prøver at aktivere børnene, så det ikke bare bliver rent kaos. Ellers er det primært brandslukning med konflikter i det ene og det andet hjørne. Det kan godt være ubehageligt. Jeg må nærmest sætte skrigende børn i kø. Det er ikke o.k., fortæller han.
Frederik Olesen og Anne Jensen beskriver nogle arbejdsvilkår, som potentielt kan medføre langvarig stress. Ifølge sundhed.dk kan langvarig stress opstå, når der er ubalance mellem de udfordringer, en person står overfor og personens muligheder for at håndtere dem. Tilstanden er alvorlig og kan medføre varige helbredskonsekvenser som for eksempel hjertekarsygdomme, depression og forværring af kroniske lidelser.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at pædagogerne nu er den faggruppe blandt de offentlige ansatte, som oplever størst stigning i stress. Antallet af stressramte pædagoger er steget med 50 procent siden 2012.
Undersøgelsen viser også, at pædagogerne i dag er på en tredjeplads blandt de faggrupper, som oftest bliver ramt af stress. Kun folkeskolelærerne og faggrupper i det offentlige, som er medlemmer af fagforbundet FOA, er hårdere ramt.
Konsekvenser for børnene
Johanne Smith-Nielsen, som er psykolog og forsker på Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet, har tidligere udtalt til NetAvisen, at trygge og nære relationer til de voksne, som børnene langvarigt er sammen med, er helt afgørende for barnets udvikling.
– Det er summen af gode relationer, der beskytter barnet mod at udvikle psykiske vanskeligheder. Modsat øger summen af dårlige relationer risikoen for at udvikle psykiske vanskeligheder, forklarer hun og tilføjer:
– Konkret mister børnene vigtige udviklingsmuligheder, for eksempel udvikling af sprog, social kompetence, forståelse for egne og andres følelser.
Bjarne Toftegård er cand. scient. i psykolog med speciale i stress. Også han advarer i NetAvisen om konsekvenserne af mangel på trygge og nære relationer mellem barn og voksen.
– I værste tilfælde udvikler børnene psykiske lidelser som stress, angst, depression, ensomhed og selvskade. Især børn, som er disponeret for nogle af disse lidelser, er i farezonen.
Bjarne Toftegård forklarer, at børn, som har oplevet et stresset miljø i daginstitutionen, har dårligere forudsætninger for at klare kravene, når de skal i skole. De kan få problemer med indlæring og den faglige udvikling.
Store problemer med rekruttering
BUPL’s vilkårsundersøgelse 2021 har også set på, hvor længe pædagogerne, som i dag arbejder i faget, vil blive der. Langt over halvdelen svarer, at de ikke vil blive i faget til pensionsalderen.
I pædagogernes vilkårsundersøgelse fremgår det, hvad der skal til for at få flere pædagoger til at blive i jobbet.
I København svarer 90 procent af de adspurgte, at de vil blive i jobbet frem til pensionsalderen, hvis der kommer bedre normeringer – altså flere voksne sammen med børnene – i daginstitutionerne. Tallet ligger også tæt på de 90 procent i de resterende 97 kommuner.
Men også pædagogernes lønninger er vigtig for, om pædagogerne vil blive i faget. 72 procent af de københavnske pædagogerne svarer, at de vil lade sig pensionere i faget, hvis de får mere i løn, og tallet ligger lidt under eller lidt over i de øvrige kommuner.
Pædagogernes generelle utilfredshed med lønnen trækker historiske tråde. Pædagogfaget var et af de fag, som på grund af Tjenestemandsreformen fra 1969 blev indplaceret i den laveste ende af lønskalaen, også under lønniveauet for sygeplejersker og socialrådgivere, som alle blev regnet for “kvindefag”.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
