Udenrigsministeriet beskyldes for fejl og misinformation på hjemmeside om forsvarsforbeholdet
Udenrigsminister Jeppe Kofod står i spidsen for en hjemmeside om det danske forsvarsforbehold. Det officielle formål med hjemmesiden er at sikre vælgerne "information om, hvad vi skal stemme om" 1. juni. Men Folkebevægelsen mod EU advarer om fejl og misinformation på siden. Udenrigsministeriet ønsker ikke at svare på kritikken.
Udenrigsministeriets nye hjemmeside om forsvarsforbeholdet er fyldt med fejl og misinformation. Sådan lyder anklagen fra Folkebevægelsen mod EU, der har foretaget en kritisk gennemgang af Udenrigsministeriets nye temahjemmeside om folkeafstemningen 1. juni.
En hjemmeside, der bør være neutral og folkeoplysende bliver i stedet et redskab for ja-siden. Vi håber, at fejlene rettes snarest muligt, så vi kan få en fair folkeafstemning.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Ifølge Udenrigsministeriet er formålet med den nye hjemmeside at sikre, at danskerne kan “finde information om, hvad vi skal stemme om”.
– Fejlene på Udenrigsministeriets hjemmeside er ikke grove. Men det er groft, at der overhovedet er fejl. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er et problem for vores demokrati, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– I et demokrati har borgerne ikke blot ret til at stemme, men også ret til at stemme på et oplyst grundlag. Det er det sidste, Udenrigsministeriets hjemmeside gerne skulle hjælpe med. I stedet lader de os stemme på et fejloplyst grundlag.
– Fejlene kan overordnet set inddeles i to kategorier: Fejl, der underrepræsenterer Danmarks muligheder uden for EU’s forsvarssamarbejde, og fejl, der overrepræsenterer Danmarks muligheder i EU’s forsvarssamarbejde. En hjemmeside, der bør være neutral og folkeoplysende, bliver i stedet et redskab for ja-siden. Vi håber, at fejlene rettes snarest muligt, så vi kan få en fair folkeafstemning.
Påpeger ni faktuelle fejl
Ifølge Folkebevægelsen mod EU er der ni fejl på Udenrigsministeriets hjemmeside om afstemningen.
Eksempelvis skriver Udenrigsministeriet om udsigterne til en fælles EU-hær, at “Der findes kun nationale styrker, som landene hver især bestemmer over”.
Men det er ikke korrekt, mener Folkebevægelsen mod EU. På EU’s militære missioner vil det fremover ikke være landene selv, der bestemmer over tropperne. Alle militære missioner skal i fremtiden styres fra EU’s Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet, skriver Folkebevægelsen mod EU i sin gennemgang af Udenrigsministeriets nye hjemmeside.
Udenrigsministeriet skriver også: “Danmark deltager ikke, når medlemslandene træffer beslutninger på forsvarsområdet”.
Det er heller ikke korrekt, mener Folkebevægelsen mod EU. Danmark har nemlig taleret på de møder, som Udenrigsministeriet ikke mener, vi deltager i.
– Det er derfor forkert at sige, at Danmark ikke deltager, når beslutninger træffes på forsvarsområdet, siger Susanna Dyre-Greensite.
Daværende forsvarsminister Trine Bramsen slog på et samråd i Folketingets Europaudvalg i april sidste år da også fast, at Danmark sidder “med til alle møder” med de øvrige forsvarsministre i EU.
Danmark sidder med ved bordet
Udenrigsministeriet skriver på sin nye hjemmeside, at: “Som følge af forsvarsforbeholdet er Danmark ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet i EU’s ministerråd. Disse beslutninger kræver enighed blandt alle medlemslande med undtagelse af Danmark”.
Det er heller ikke korrekt, mener EU-modstanderne. Det er nemlig ikke alle beslutninger på forsvarsområdet, der kræver enstemmighed.
Eksempelvis bliver beslutninger om EU’s Forsvarsagentur taget ved flertalsafgørelser – ikke enstemmighed.
For øvrige beslutninger på EU’s militære område er der kun krav om enstemmighed til en overordnet opgave. Og herudover kan mindre grupper af lande til enhver tid gå sammen om konkrete projekter for at drive EU’s militære udvikling fremad.
Udenrigsministeriet skriver også, at “en EU-hær er ikke på medlemslandenes fælles tegnebræt”.
Det er umiddelbart korrekt. Men den oplysning kan ikke stå alene, mener Folkebevægelsen mod EU.
Udenrigsministeriet bør oplyse de danske vælgere om, at statslederne for EU’s to mest toneangivende lande på det militære område – Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands kansler Olaf Scholz – begge har talt for en EU-hær.
Ifølge Folkebevægelsen mod EU har den tyske kansler Scholz endda konkretiseret, at en kommende EU-hær skal være overstatslig og styret af EU-parlamentet.
– En EU-hær er ganske rigtigt ikke på medlemslandenes “fælles tegnebræt” – men den er på ønskelisten hos de vigtigste aktører i EU og dermed en klar fremtidsmulighed, advarer Susanna Dyre-Greensite.
Udenrigsministeriet vil ikke svare på kritik
Udenrigsministeriet ønsker ikke at stille op til et interview eller svare skriftligt på spørgsmål om kritikken fra Folkebevægelsen mod EU.
I en kortfattet mail til Arbejderen skriver ministeriet:
“Hjemmesiden er en del af den folkeoplysningsindsats, som Regeringen gennemfører i forbindelse med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, og som vil være et supplement til den øvrige generelle folkeoplysningsindsats fra bl.a. organisationer og partier. Folketinget har afsat penge til oplysningsindsatsen. Formålet med hjemmesiden er at give faktuel og letforståelig information om et komplekst tema til den brede offentlighed”.
Svaret fortsætter:
“Hjemmesiden indeholder bl.a. information om, hvad vi skal stemme om, og hvordan man stemmer. For en mere detaljeret gennemgang af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og forsvarsforbeholdet henvises til redegørelsen om EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde og det danske forsvarsforbehold, som blev offentliggjort sammen med lovforslaget”.
Ministerier skal være neutrale
Det er vigtigt, at ministerier og andre offentlige myndigheder forholder sig neutrale under valg, og at embedsfolk ikke bliver misbrugt af den siddende regering til at fremme bestemte synspunkter, understreger professor i offentlig forvaltningsret Jørgen Grønnegaard Christensen.
– Især under folketingsvalg og folkeafstemninger er det vigtigt, at ministerierne og deres embedsfolk forholder sig neutrale, siger Jørgen Grønnegaard Christensen til Arbejderen.
– Det er der to vigtige grunde til: En stor del af det grundlag, vi vælgere har at stemme ud fra, tilvejebringes i centraladministrationen. Derfor må regeringen ikke misbruge embedsværket i sin egen kampagne for at afskaffe forsvarsforbeholdet, men give vælgerne et kvalificeret beslutningsgrundlag.
Vælgerne skal have tillid til, at de oplysninger, de modtager fra offentlige myndigheder, er korrekte og ikke mindst afbalancerede i politisk kontroversielle spørgsmål som eksempelvis at afskaffe forsvarsforbeholdet, der deler befolkningen:
– Vi har et upolitisk embedsværk, der skal fortsætte efter folkeafstemningen, og som vælgerne fortsat skal kunne have tillid til. Vælgerne skal kunne stole på, at den information, der kommer fra ministerierne, er objektiv og saglig, forklarer Jørgen Grønnegaard Christensen.
Han fortsætter:
– Hvis embedsværket bliver stillet i politikernes tjeneste, har regeringen og de øvrige partier, der ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet, en stor fordel. For så kan man bruge ministerierne og deres enorme embedsværk til at udarbejde materiale, der kan påvirke vælgerne.
– Der er et massivt flertal i Folketinget, der vil afskaffe forsvarsforbeholdet. Det betyder, at hvis ikke de oplysninger, der udgår fra ministerier og andre offentlige myndigheder, er balancerede, så får vi en skæv debat, hvor dem, der ønsker at bevare forbeholdet, med rette kan stille spørgsmålstegn ved lødigheden og soberheden i de informationer, der bliver lagt frem for vælgerne. Det kan undergrave hele legitimiteten af folkeafstemningen, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er en mærkelig tid vi lever i, sådan rent politisk .Havde store forventninger til denne regering men må sige at jeg er blevet meget skuffet, minder om en damptromle version af Helle Thornings hold . Dette sidste ryk omkring afstemning og stationering af amerikanske soldater er simpelthen over grænsen. Man får indtryk af at mange i folketinget herunder også vores statsminister er EU og NATOs duksedrenge/piger og det er nok fint hvis man senere hen vil gøre karriere i EU eller NATO, ja selv vores modstandere kæmper om at komme ned og sidde med -en trend man især ser blandt mange yngre og såkaldte progressive politikere rundt om i Europa, kedeligt med så mange kyniske levebrødspolitikere .
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
