Læserbrev
Dejligt, at vores politikere ikke tror på politik og diplomati.
Log ind for at svareDanmarks stol kommer til at stå tom, når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben til januar mødes i Wien den 12.-14. januar 2022.
Den socialdemokratiske regering vil ikke engang deltage i mødet som observatør.
Det gjorde udenrigsminister Jeppe Kofod klart under et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg fredag den 25. juni.
Danmark bakker nemlig slet ikke op om FN’s traktat om et forbud mod atomvåben, forklarede udenrigsministeren.
– Regeringen støtter selvfølgelig målet om en verden uden atomvåben. Men vi må se i øjnene, at det er et langsigtet mål. Vi er medlemmer af NATO. Realiteten er, at atomvåben er en nødvendig del af alliancens militære afskrækkelse, mener udenrigsminister Jeppe Kofod.
Han uddybede:
– Et dansk engagement til forbudstraktaten vil så tvivl om Danmarks rolle som kerneallieret i NATO og dermed det samarbejde, som Danmarks sikkerhed hviler på. Det ønsker vi ikke.
– Regeringens linje er klar: Forbudstraktaten er ikke en troværdig vej frem mod nuklear nedrustning. Danmark er solidt forankret i NATO og deler NATO’s atomvåbenpolitik. Af disse grunde ønsker regeringen ikke at tiltræde eller støtte FN’s forbudstraktat. Det er ikke et spørgsmål om jura eller folkeret, men et spørgsmål om politik. Derfor agter regeringen ikke at deltage som observatør ved det første møde om forbudstraktaten til januar.
Forbudstraktaten er ikke en troværdig vej frem mod nuklear nedrustning. Danmark er solidt forankret i NATO og deler NATO’s atomvåbenpolitik.
Jeppe Kofod, udenrigsminister
Ifølge udenrigsministeren vil det være “et slag i luften” at deltage i FN-mødet og bruge kræfter på traktaten.
– Det vil være uklogt at bruge en masse kræfter på en forbudstraktat, som atommagterne ikke har tilsluttet sig. Det bliver et slag i luften. Traktaten lover mere, end den kan holde. Forbudstraktaten vil ikke afskaffe ét eneste atomvåben. Det kan kun en proces, hvor de lande, der besidder atomvåben, sætter sig ved bordet og forhandler konkrete løsninger til at nedruste atomvåben, forklarede udenrigsminister Jeppe Kofod.
FN’s traktat om forbud mod atomvåben trådte i kraft den 22. januar. Aftalen forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben.
Brug for politikere der går forrest
Det er Enhedslistens medlem af Udenrigsudvalget, Christian Juhl, der har kaldt udenrigsministeren i samråd.
Han undrer sig over ministerens pure afvisning af FN’s forbud mod atomvåben og afbuddet til i det mindste at deltage som observatør.
– Målet er at fjerne atomvåben. FN har vedtaget et initiativ. 122 lande har stemt for forbuddet… I stedet for at tænke på alliancesolidaritet så tænk på målet. Der skal være modige politikere, der tager de første skridt. Prøv at tænke på, hvor lidt udviklingsbistand vi havde i verden, hvis ikke Danmark sammen med Norden havde taget nogle videre skridt, der går videre end de andre lande, lød det fra Enhedslistens Christian Juhl.
Han fortsatte:
– Det ville være godt, hvis Danmark stillede sig bag FN’s forbud mod atomvåben, så vi kan være med til at presse på for at få nedrustet de mange atomvåben i verden.
Et politisk spørgsmål
Selvom Danmark er med i NATO, så er der intet juridisk, der forhindrer Danmark i at kunne tilslutte sig FN’s forbud mod atomvåben.
– Der er ikke noget juridisk til hinder for, at Danmark kan tilslutte sig forbudstraktaten. For regeringen er det ikke et spørgsmål, om det er juridisk muligt, om man kan tilslutte sig den her traktat. Det er et spørgsmål, om det er sikkerhedsmæssigt ønskværdigt, lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod.
Han uddybede:
– Forbudstrakten er ikke forenelig med NATO’s tilgang om, at atomvåben er en del af NATO’s militære afskrækkelse. NATO-alliancen er en nuklear alliance. Så længe atomvåben findes. Vi ønsker ikke, at Danmark skal sætte spørgsmål ved vores alliancesolidaritet.
Flere kampklare atomvåben
Mens Danmark, NATO og de øvrige atommagter nægter at tilslutte sig FN’s forbud mod atomvåben, bliver der flere og flere kampklare atomvåben verden.
Ifølge tænketanken Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) findes der ikke mindre end 3825 operative atomsprænghoveder i verden i dag.
Det er en stigning på 105 i forhold til sidste år.
I alt anslår SIPRI, at der i 2021 globalt findes 13.080 atomvåben. 90 procent af dem tilhører USA og Rusland, mens resten er fordelt mellem Kina, Frankrig, Storbritannien, Pakistan, Indien, Israel og Nordkorea.
Danskerne vil med i traktat
Et stort flertal – 78 procent – af danskerne ønsker, at Danmark tilslutter sig FN’s forbud mod atomvåben.
Det viser en meningsmåling blandt 1008 personer, som det danske netværk FORBYD ATOMVÅBEN og den internationale kampagne til afskaffelse af atomvåben (ICAN) offentliggjorde i januar.
Tidligere på måneden offentliggjorde ICAN en 116 sider lang rapport, der kortlægger, hvorfor NATO bør tilslutte sig FN’s forbud mod atomvåben.
Læs også
HEFTIG FOLKETINGSDEBAT OM FN-FORBUD
Folketingsflertal afviser forbud mod atomvåben, som 78 procent af befolkningen støtter
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
