MAD & KULTUR
Katrine Rav studerer til civilingeniør ved Syddansk Universitet og er bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Sammenslutningen er en paraplyorganisation for cirka 4.000 unge med handicap og kronisk sygdom.
Hun fortæller til Arbejderen, at hun er en af de mange studerende, som har de nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde i de fag, som de uddanner sig til, men som under studiet bliver ramt af regler og rammer, som de på grund af deres handicap kan få svært ved at magte.
– Jeg er nu selv i en situation, hvor jeg mangler 88.000 kroner for at blive færdiguddannet. Jeg kan nemlig ikke få SU til det sidste halve år af min uddannelse.
Hun forklarer, at hun som mange andre med handicap har brug for at tage eksaminerne i et langsommere tempo, end studieordningerne foreskriver, hvis hun skal undgå at blive stresset og få længere sygeperioder.
Katrine Rav har valgt ikke at studere på fuld tid på sit kandidatstudie for at undgå at blive syg. Hun kunne have valgt at tage studiet på normeret tid, at blive syg og at få en lægeerklæring på sygdomsperioden. Hun havde da fået SU-støtteperioden forlænget. Hun mener, at det er grotesk, at man som handicappet kan være nødt til at presse sig selv og blive syg for at uddanne sig, når det samtidig ønskes, at flere med handicap tager en uddannelse.
Jeg er nu selv i en situation, hvor jeg mangler 88.000 kroner for at blive færdiguddannet. Jeg kan nemlig ikke få SU til det sidste halve år af min uddannelse.
Katrine Rav, civilingeniørstuderende
Hun nævner, at fremdriftsreformen og SU-reglerne står i vejen for, at mange studerende med handicap kan klare kravene.
Fremdriftsreformen, som blev indført på de videregående uddannelser fra 2014, betyder, at man højest må blive et halvt år forsinket på sin uddannelse og kun er berettiget til økonomisk uddannelsesstøtte for denne periode. Man kan få dispensation for ordningen i tilfælde af sygdom, ved varetagelse af bestemte hverv og andet.
Ikke en offerhistorie
Katrine Rav er sikker på, at hun nok skal finde en løsning og blive færdig med uddannelsen – eksempelvis ved at prøve at søge bestemte private fonde. Hun understreger, at hendes historie på ingen måde er en “offerhistorie”, og nævner, at hun på universitetet har fået god hjælp via universitetets særlige specialpædagogiske støtte.
Hun har også fået vigtig hjælp af handicapnetværket “Rækværk” på Syddansk Universitet, som hun også selv har været formand for. Hun har dér mødt nogle meget hjælpsomme medstuderende, som har bekræftet hende i, at hun ikke er alene med sine udfordringer, og som har været gode til at skubbe til rammerne.
– Og jeg har fået en masse skøre og skæve venner.
Høring om studerende med handicaps vilkår
Mange andre unge med handicap er ikke så heldige som Katrine Rav. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at mens 88 procent af alle 25-årige er færdige eller i gang med mindst én ungdomsuddannelse, når de er 25 år, er tallet 54 procent for grupperne af mennesker med handicap under et.
Det Centrale Handicapråd, som rådgiver regeringen på området, har derfor i august afholdt en høring om vilkårene for studerende med handicap med indbudte oplægsholdere fra Danske Handicaporganisationer, uddannelses- og handicapordførere fra Folketingets partier og repræsentanter fra uddannelsessystemet.
Handicaprådet havde forud for høringen fået foretaget nogle beregninger på, hvad det vil betyde for samfundsøkonomien, hvis flere unge med handicap tager en ungdomsuddannelse.
Analysevirksomheden COWI udførte beregningerne, som viser, at hvis bare en procent flere af de mennesker med handicap får en ungdomsuddannelse, vil det det generere mere end 1,2 milliarder kroner til samfundsøkonomien. Og 10 procent flere med en ungdomsuddannelse vil gøre samfundet hele 12 milliarder rigere, lyder beregningerne.
Udfordringer
Det kom blandt andet frem ved høringen i forrige måned, at studerende hvert år skal søge nogle bestemte dispensationer for deres handicap, og selv om handicappet ikke går væk, skal de ulejliges med at søge om samme dispensationer hvert år.
En anden særlig udfordring for en stor del af mennesker med handicap, som studerer, er, at de ofte ikke kan klare at være en hel arbejdsuge i studiernes praktikperioder og ikke tilbydes alternativer som for eksempel praktik på nedsat tid i en tilsvarende, forlænget periode.
Mennesker med handicap kan også have særlige økonomiske udfordringer, når de er i praktik. Nogle modtager således et særligt handicaptillæg, som skal modsvare de ekstra udgifter, deres handicap kan medføre, og det tillæg bliver fjernet, når de er i praktik, selv om udgiften ikke forsvinder. Tillægget forsvinder også, hvis de tager et studiejob, hvilket kan medføre et valg mellem økonomisk sikkerhed og arbejdserfaringer, som kan tælle ved senere jobsøgning.
Politikerne går videre med forslag
Handicapordfører Charlotte Bromann Mølbækfor (SF), uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og uddannelsesordfører Ulla Tørnæs (V) gav ved høringen udtryk for, at de vil gå videre med de forslag til forbedring af forholdene for de studerende med handicap, som kom frem på høringen.
Tiden skal vise, om politikernes forslag for alvor vil sænke presset på de uddannelsessøgende, så flere unge med handicap gennemfører de uddannelser, som de starter på, og så færre unge uden handicap undgår at gå ned med stress.
Katrine Rav fortæller, at hun først fik sine diagnoser, mens hun studerede på sin bachelor på fuld tid.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
