Fredag den 21. august arresterede italiensk politi den 49-årige ukrainer Serhej Kuznetsov. Kuznetsov er arresteret på en international arrestordre fra Tyskland, eftersøgt som en ud af seks personer bag sabotagen mod de to gasrørledninger Nord Stream 1 og 2. Sabotagen fandt sted i dag for tre år siden, den 26. september 2022.
Ifølge det italienske medie Ansa.it, der i modsætning til tyske medier bringer hans fulde navn, nægter Serhej Kuznetsov sig skyldig. Han sidder fortsat varetægtsfængslet i Italien, men ifølge mediet New Voice of Ukraine gav en italiensk domstol den 16. september ordre om at udlevere ham til retsforfølgelse i Tyskland. Serhej Kuznetzovs forsvarer forsøger at appellere udvisningen.
Sabotagen mod Nord Stream fandt sted i dansk farvand og blev en tid efterforsket af Københavns Politi. Men politiet indstillede efterforskningen i februar 2024. Over for Arbejderen ønsker politiet ikke at kommentere på, om arrestationen giver anledning til at genåbne efterforskningen.
“Københavns Politi har ingen kommentarer til de nye oplysninger”. Således lyder svaret fra Københavns Politi, fra en Sofie, der i denne sag kun står frem ved fornavn samt politiets pressetjenestes mail. Ved tidligere henvendelser har Københavns Politi svaret med både fuldt navn og stilling.
Københavns Politi har ingen kommentarer til de nye oplysninger.
Sofie, pressetjenesten ved Københavns Politi
Danske myndigheder har dermed udvist modvilje mod både efterforskning og kommunikation. Det samme har danske medier, hvor DR for eksempel slettede en historie fra hjemmesiden om, at den amerikanske journalist Seymour Hersh ud fra en anonym kilde beskriver, hvordan USA’s flåde i en hemmelig operation stod bag sabotagen.
Selv efter arrestationen af ukrainske Serhej Kuznetsov den 21. august, fortsatte danske TV2 med at citere Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, for, at Rusland sagtens kan stå bag sabotagen alligevel.
Foreløbigt er det dermed op til tysk politi at finde sandheden bag sabotagen, der både er den største økonomiske sabotage i dansk farvand i fredstid samt en gigantisk klimakatastrofe. Men sideløbende har en række internationale medier gravet en række spor op.
Sanktioner eller opkøb
De to rørledninger er bygget af et tysk-russisk konsortium og havde i en årrække den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder som frontfigur. Nord Stream 1 har i årevis pumpet billig russisk gas fra Sibirien til EU’s industri. Nord Stream 2 stod klar til at udvide kapaciteten.
Derfor har Nord Stream i årevis været en torn i øjet på USA. USA indførte sanktioner mod firmaet bag rørledningerne ad to omgange, først i 2019 og senere i 2022. Sanktionerne er blevet lempet og strammet ad flere omgange.
USA har udnyttet sanktioner og sabotagen til at blive den primære eksportør af gas til EU, og har tredoblet sin eksport fra 2021 til 2025, så USA nu står for næsten halvdelen af EU’s import af gas.
Samtidigt så vi et forsøg i juni i år fra investorer i USA – med forbindelser til præsident Trumps nære familie – på at opkøbe rørledningerne med intentionen om at ophæve sanktionerne og genoptage gasleverancerne. Der er ingen tilgængelige oplysninger om, hvorvidt det køb bliver gennemført.
“Så vil der ikke længere være en Nord Stream 2”
Men USA’s regering har hele tiden været imod rørledningen, specielt udbygningen til Nord Stream 2. I en senatshøring den 7. december 2021 – det vil sige tre måneder før den russiske invasion af Ukraine – drøfter senatorerne spørgsmålet med Victoria Nuland.
Hun var USA’s ambassadør i Ukraine og havde tidligere spillet en afgørende rolle i Maidan-kuppet tilbage i 2014, som for eksempel denne lækkede telefonsamtale, hvor hun diskuterer sammensætningen af den kommende regering.
– Ethvert træk af russisk aggression mod Ukraine vil have en direkte påvirkning på rørledningen, det er vores forventning, sagde Nuland den 7. december.
Daværende præsident Joe Biden var endnu mere klar i mælet, da han den 7. februar 2022 – få uger før den russiske invasion af Ukraine den 26. februar – var på en pressekonference med den tyske kansler Scholtz.
– Hvis Rusland invaderer, det betyder kampvogne og tropper, der krydser den ukrainske grænse igen, så vil der ikke længere være en Nord Stream 2. Vi vil gøre en ende på det, lød det fra Biden. Da han efterfølgende bliver spurgt om detaljer for, hvordan USA vil gøre det, nu rørledningen er under tysk kontrol, er svaret: “Jeg lover jer, vi er i stand til at gøre det”.
I februar 2022 var Nord Stream 2 teknisk set færdig samt fyldt med gas. Men kansler Olaf Scholtz beordrede et administrativt stop den 22. februar gennem at beordre det tyske økonomiministerie til ikke at forlænge en sikkerhedsgodkendelse. Dermed blev sabotagen udført, imens kun den ene rørledning var aktiv.
Medierne gik på sagen
Sabotagen af de to Nordstream-rørledninger skete dels i dansk, dels i svensk farvand. Ikke det territoriale farvand, men i hvad der internationalt defineres som de to landes økonomiske zoner. Samtidigt er rørledningen tysk ejet. Derfor har både svensk, dansk og tysk politi været involveret. Af dem har kun tysk politi fortsat efterforskningen.
Tyske medier har fulgt sagen sideløbende. Også amerikanske medier har skrevet om sabotagen. Medier som Wall Street Journal har meddelt, at den hollandske efterretningstjeneste tilbage i juni 2022 advarede USA om, at Ukraine planlagde at sabotere både Nord Stream samt den tilsvarende gasledning fra Rusland til Tyrkiet, Turkstream.
Ifølge de tyske tidsskrifter Die Zeit og Der Spiegel var der en sammenhæng i de ukrainske planer om at sabotere de to rørledninger. To grupper af sabotører skulle arbejde sideløbende. Men da de opgav at sabotere TurkStream, kom en enkelt sabotør fra TurkStream-gruppen over til Nord Stream-gruppen. Med sig tog han en mængde sprængstof.
Die Zeit gennemgår mange detaljer af aktionen, der involverer ægte ukrainske pas med falske navne, en sejlbåd, elitedykkere, lejede biler med en observant chauffør samt kontakter mellem den ukrainske sikkerhedstjeneste USB og både tyske, polske og andre landes tjenester.
Men sideløbende har tysk politi via Interpol udstedt arrestordrer på en håndfuld ukrainske statsborgere. En af disse var i Polen, men polske myndigheder afviste den internationale arrestordre med påstand om en bureaukratisk fejl netop længe nok til, at personen kunne køres fra Polen og hjem i en ukrainsk diplomatbil. Nu har italiensk politi så arresteret et andet medlem af den eftersøgte gruppe, Serhej Kuznetsov. Et tredje medlem er faldet ved fronten i Ukraine, efter at have været trænet af den tyske hær.
Løse ender
Ikke alle oplysningerne fra de tyske medier viser sig i tysk politis arrestordrer. Den 12. november 2023 nævnes den ukrainske USB-oberst Roman Tjervinskyj som bagmand på sabotagen i magasinet Der Spiegel. Kort før blev Tjervinskyj fængslet via husarrest i Kyjiv under skiftende anklager fra inkompetence til korruption. Tjervinskyj fik sin husarrest i Kyjiv forlænget den 25. maj 2025 uden at have været for retten. Men Tjervinskyj er ikke eftersøgt af tysk politi.
Heller ikke Seymour Hershs artikel om den amerikanske flådes involvering er del af den tyske fortælling. Danske Information har beskrevet, hvordan en række lande havde flådefartøjer i området op til sprængningerne. Den danske justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere over for DR sagt, at det slet ikke er sikkert, at offentligheden får noget at vide, fordi fremmede landes efterretningstjenester er del af fortællingen.
Der er derfor stadig mange ender, mange rygter og spekulationer og endnu meget lidt konkret viden, indtil Serhej Kuznetsov udleveres til Tyskland, og en retssag bliver gennemført.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
