Nyhedskommentar
Danmark risikerer at krænke internationale konventioner og aftaler mod tortur, hvis man giver USA lov til at oprette baser på dansk jord, advarer Dansk Institut Mod Tortur (Dignity), Amnesty og Institut for Menneskerettigheder.
Amerikansk militær har nemlig tidligere ulovligt tilbageholdt mistænkte på deres baser i Europa og udsat dem for tortur. Selv om torturen foregår inde på de amerikanske baser – så har Danmark et medansvar, fordi torturen sker på vores territorium, viser domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
– Danmark har tilsluttet sig FN’s forbud mod tortur, og vi er underlagt Den Europæiske Menneskeretskonvention og Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Vi har altså nogle internationale forpligtelser, som vi ikke kan fraskrive os, forklarer seniorjuridisk rådgiver Elna Søndergaard i Dansk Institut Mod Tortur (Diginity) over for Arbejderen.
Dignity mener, at der – som minimum – bør gives klare garantier i lovforslaget for, at der ikke finder tortur og anden umenneskelig behandling sted på de baser, som USA’s militær vil oprette på dansk grund.
– I øjeblikket er hverken lovforslaget eller baseaftalen til hinder for, at amerikansk militær udøver tortur på baser i Danmark. Det står intet i lovforslaget eller aftalen om, at der ikke må ske tortur på USA’s baser i Danmark. I det hele taget forholder hverken lovforslaget eller aftalen sig til, om USA må tilbageholde fanger på baserne – og hvordan Danmark og USA skal forholde sig til disse fanger på dansk territorium, konstaterer Elna Søndergaard.
Hvordan skal Danmark efterforske mistanke og retsforfølge tortur på USA’s baser?
Men det er ikke nok formelt at skrive ind i aftalen og i lovforslaget, at USA ikke må udføre tortur på baserne.
FN’s Torturkonvention slår nemlig også fast, at Danmark har pligt til at forebygge, efterforske og retsforfølge enhver mistanke om tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.
– Før lovforslaget kan vedtages, må Forsvarsministeriet redegøre for, hvad Danmark konkret vil gøre forebyggende for at opretholde forbuddet mod tortur. Og hvad har Danmark tænkt sig at gøre, hvis der opstår historier om, at amerikanske fanger i Danmark er blevet udsat for tortur? Hvilke mekanismer træder så til? Det skal vi have afklaret, mener Elna Søndergaard og fortsætter:
– USA skal lade Danmark vide, hvis man tilbageholder fanger på baserne. Og i så fald skal danske myndigheder – eksempelvis Ombudsmanden – have ret til at tilse fangerne. Det er jo helt centralt, for at vi kan opretholde vores internationale forpligtelser om at forebygge tortur, at vi har kendskab til fanger og kan tilse dem.
USA’s veldokumenterede anvendelse af tortur mod mistænkte kombattanter kan kompromittere Danmarks forpligtelser i FN’s Torturkonvention.
Amnesty Internationals høringssvar
Samme budskab lyder fra Institut for Menneskerettigheder, der i sit høringssvar slår fast, at Danmark “… skal tage positive skridt til at sikre, at andre stater ikke udsætter personer, der befinder sig på dansk territorium, for menneskerettighedsbrud, herunder for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det gør sig også gældende i forhold til eventuelle menneskerettighedsbrud begået af amerikanske styrker på amerikansk kontrollerede områder på dansk territorium, p.t. tre danske flyvestationer”.
Amnesty International advarer i sit høringssvar om, at “USA’s veldokumenterede anvendelse af tortur mod mistænkte kombattanter kan kompromittere Danmarks forpligtelser i FN’s Torturkonvention”, og kritiserer, at baseaftalen og lovforslaget “… ikke tager højde for en situation, hvor amerikanske soldater benytter faciliteter i Danmark til afhøringer, som er udført ulovligt ifølge både dansk og international ret”.
Torturbødler skal retsforfølges i Danmark
De tre organisationer er også bekymrede for, at hvis lovforslaget bliver vedtaget, afskriver Danmark sig retten til at retsforfølge forbrydelser begået af USA’s militær – og deres underleverandører – ved danske domstole.
Det kan være i strid med internationale konventioner mod tortur, hvis vi afskriver os retten til eksempelvis at dømme torturbødler på de amerikanske baser.
“Vi er bekymrede for, at Danmark ikke kan efterleve sine internationale forpligtelser, når det almindelige udgangspunkt vedrørende strafferetlig jurisdiktion fraviges. Vi opfordrer derfor til, at Danmark fastholder straffemyndighed over amerikanske styrker i forhold til straffelovsovertrædelser, som måtte falde inden for anvendelsesområdet for FN’s Torturkonvention”, fastslår Dignity blandt andet i sit høringssvar, som Arbejderen er i besiddelse af.
Også Institut for Menneskerettigheder kræver i sit høringssvar, at tortur begået af amerikanske soldater i Danmark bliver retsforfulgt i Danmark:
“… straffesager, som Danmark er folkeretligt forpligtet til at undersøge og retsforfølge, herunder rimeligt begrundet mistanke om tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling, anses for sager af ‘særlig vigtighed for Danmark’. Sådanne sager vil dermed skulle undersøges og retsforfølges af danske myndigheder og domstole”, skriver instituttet i sit høringssvar.
Private sikkerhedsfirmaer
Baseaftalen og lovforslaget gør heller intet for at beskytte fanger mod at blive tortureret af private sikkerhedsfirmaer.
Baseaftalen med USA og lovforslaget omfatter også private leverandører og underleverandører af varer og serviceydelser til USA’s militær. Det vil sige, at private sikkerhedsfirmaer frit kan bevæge sig ud og ind af amerikanske baser.
“Vi finder det bekymrende, at det begreb efter ordlyden også kan omfatte eksempelvis private sikkerhedsfirmaer med mandat til at afhøre frihedsberøvede personer”, advarer Dignity i sit høringssvar.
Derfor opfordrer Dignity til, at aftalen slet ikke skal omfatte private sikkerhedsfirmaer.
USA’s militær har tidligere brugt private sikkerhedsfirmaer til at torturere fanger, fordi man ikke mente, at krigens love gjaldt for virksomheder.
Sidste år blev en privat virksomhed for første gang kendt skyldig i tortur mod fanger i det irakiske fængsel Abu Ghraib under den amerikanskledede besættelse af Irak.
Det skete, da det amerikanske konsulentfirma, Caci i november 2024 blev dømt til at betale 295 millioner kroner i erstatning til tre torturofre i Abu Ghraib-fængslet.
Europæiske baselande dømt for medvirken til tortur
Dignity, Amnesty og Institut for Menneskerettigheders bekymringer for, at Danmark kan blive dømt for medvirken til tortur begået på USA’s baser, er ikke grebet ud af den blå luft.
I 2014 kendte Den Europæiske Menneskeretsdomstol Polen skyldig i medvirken til tortur og ulovlig frihedsberøvelse i to sager, fordi amerikanske styrker havde tortureret og mishandlet personer under afhøring i et hemmeligt fængsel, som den amerikanske efterretningstjeneste CIA drev i Polen.
Menneskeretsdomstolen har også kendt Makedonien skyldig i medvirken til tortur og ulovlig frihedsberøvelse og brud på Den Europæiske Menneskeretskonvention, fordi landet accepterede, at CIA ulovligt frihedsberøvede mistænkte i hemmelige fængsler på sit territorium – såkaldte “black sites” – udsatte dem for tortur.
Det samme kan ske for Danmark, advarer de tre menneskeretsorganisationer.
Læs også
Danmark kan “… blive direkte folkeretligt ansvarlig for eventuelle menneskerettighedsbrud, som amerikanske styrker måtte foretage på de amerikansk kontrollerede områder i Danmark”, advarer Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.
Også Amnesty International og Dignity advarer om, at Danmark kan blive medansvarlig for USA’s forbrydelser begået på dansk grund.
“Vi er bekymrede for, at en lignende situation vil kunne opstå på dansk territorium”, advarer Dignity i sit høringssvar.
– Danmark kan ikke fraskrive sig sit ansvar. Det er dommene over Polen og Makedonien et bevis på. Det samme kan risikere ske i Danmark, hvis vi tillader USA at oprette baser på dansk grund. Vi ved, at USA tidligere har iværksæt programmer, der systematisk frihedsberøver mistænkte og torturerer dem under afhøring. Hvis USA ender med at udøve tortur på deres baser på vores territorium, så kan vi risikere at blive anset for at bistå USA med at udføre tortur og risikerer at bliver dømt, advarer Elna Søndergaard.
CIA’s hemmelige fangeprogram med tråde til Europa
I 2005 blev det afsløret, at USA har oprettet hemmelige fængsler i Europa som led i et omfattende fangeprogram, hvor terrormistænkte blev kidnappet, tilbageholdt under jorden uden rettigheder og udsat for tortur i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001.
CIA’s fangeprogram blev udviklet i årene fra 2002 og frem, og dusinvis af fanger blev overført til hemmelige fængsler i blandt andet Polen, Rumænien og Litauen, og europæisk luftrum – herunder også dansk luftrum – blev brugt til hundredvis af hemmelige fangetransporter.
I december 2014 fremlagde USA’s Senats efterretningsudvalg en rapport om den tortur, som CIA systematisk udøvede mod mistænkte efter 11. september 2001.
Ud af rapportens i alt 6300 sider er kun 500 sider blevet offentliggjort. Rapporten afslører, at CIA’s brug af tortur – eksempelvis brugen af simuleret drukning (også kaldet waterboarding) – er langt mere voldsom og udbredt end hidtil antaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
