Torsdag og fredag i denne uge mødes omkring 1500 kommunalpolitikere og topchefer fra alle landets kommuner til kommunalt topmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Overskriften for topmødet er “Mod til fremtidens velfærd”. Der er planlagt en række oplæg og debatter om situationen for den kommunale velfærd og mulige løsningsmodeller for fremtidens velfærd.
Topmødet afholdes i en situation, hvor en lang række kommuner landet over er så hårdt pressede økonomisk, at de har genåbnet 2023-budgettet for at finde nye steder at spare. Nedskæringerne kommer mange steder oven i de nedskæringer, der allerede er gennemført i 2023-budgetterne. Velfærden er hårdt ramt.
For eksempel Fredensborg, Sorø, Greve, Rudersdal, Holbæk, Vordingborg og Jammerbugt Kommuner er i gang med at gennemføre yderligere spareplaner efter at have genåbnet deres budgetter.
– Mange kommuner er allerede nu ved at genåbne budgetterne for 2023, fordi det simpelthen ikke hænger sammen med virkeligheden. Hvis regeringen ikke vil tage ansvar, så vil det have betydelige konsekvenser for velfærden, siger Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening, i en pressemeddelelse.
Netmediet NB Økonomi følger nøje de kommunale budgetter.
– Normalt er det meget usædvanligt, at kommuner åbner deres budgetter, men i år ser vi et meget stort antal kommuner, der gør det, siger Arne Ullum, chefredaktør for NB Økonomi til TV2 Øst.
Han peger på, at kommunerne blandt andet er ramt af, at regeringen på grund af budgetteknik har taget 1,6 milliarder kroner fra kommunerne.
På trods af de barske omstændigheder er der ikke udsigt til noget kommunalt oprør i protest mod de meget stramme økonomiske rammer.
– Finansministeriet har lavet en skæv prognose for, hvor meget inflation der ville komme i 2022. Kommunerne har simpelthen ikke fået fuld dækning for de stigende priser, og det sætter sig også i 2023-budgettet, forklarer chefredaktøren.
Derudover er mange kommuner ramt af stigende udgifter til handicapområdet, udsatte børn og ældreplejen, stigende energiudgifter samt øgede udgifter til kollektiv transport.
Arne Ullum forudser, at mange flere kommuner vil blive tvunget til at gennemføre nye nedskæringsrunder i de kommende måneder.
I Sorø er et flertal i byrådet bestående af Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og en løsgænger for nylig blevet enige om en ekstraordinær spareplan på 43 millioner kroner.
Nedskæringerne rammer alle områder og betyder blandt andet serviceforringelser på handicapområdet og i ældreplejen.
En række forebyggende tiltag som rygestopindsats og forebyggende hjemmebesøg bliver nu fjernet. Den årlige ældreudflugt ryger også.
Holbæk Kommune skal spare yderligere 45 millioner kroner i år. Byrådet skal tage stilling til den endelige spareplan den 22. marts. Også her er der forslag om nedskæringer og serviceforringelser på alle områder.
Blandt spareforslagene er færre aktivitetsmedarbejdere og ernæringsmedarbejdere på plejecentrene, nedlæggelse af tilbud til børn, unge og voksne med svær overvægt, lukning af tilbud til børn og unge med spiseforstyrrelser og øget brugerbetaling for familier med handicappede børn.
Der er også forslag om, at ældre fremover kun skal kunne få hjemmehjælp til rengøring hver tredje uge.
NB Økonomi har lavet en rundspørge, hvor 180 ud af 360 kommunalpolitikere svarer, at deres kommune enten er i gang med en sparerunde eller forventer, at der vil komme en senere i 2023. Undersøgelsen omfatter byrådmedlemmer fra 83 ud af landets 98 kommuner.
Folkeskolerne oplever ligesom andre velfærdsområder den hårdt pressede økonomi. Her er stigende udgifter til specialtilbud til børn og unge, der har psykiske diagnoser eller andre problemer.
– Udgifterne tager man fra normalundervisningen, som hele tiden må holde for. Det er virkelig en dårlig spiral, som kommunerne er kommet ind i. Men de aner ikke, hvad de ellers skal gøre, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening til fagbladet Folkeskolen.
I en rundspørge blandt Danmarks Lærerforenings 75 lokale lærerkredse svarer 31 procent, at kommunerne i år ikke vil være i stand til at holde sig inden for det budget, de selv har lagt for skoleområdet.
Til trods for at mange kommuner allerede har fundet en række besparelser på skoleområdet, er der nu udsigt til nye nedskæringer.
– Det er tæt på katastrofalt og en bombe under folkeskolen, som man simpelthen er nødt til at tage alvorligt, siger Gordon Ørskov Madsen.
Allerede, da aftalen om kommunernes økonomi i 2023 blev præsenteret i juni sidste år, var det til at forudse, at der ville blive tale om omfattende nedskæringer i kommunerne.
Den meget stramme aftale sikrede lige præcis ekstra penge til at dække de øgede udgifter som følge af, at der bliver flere børn og ældre.
Til gengæld var der ingen penge til at dække de stigende udgifter til det specialiserede socialområde, der blandt andet omfatter mennesker med psykisk eller fysisk handicap samt udsatte børn og unge. Udgifterne til området har været i kraftig vækst i en række år.
Finansministeren gjorde klart, at det problem måtte kommunerne selv løse. Han henviste til, at beslutningen om en markant øgning af militærbudgettet gjorde det nødvendigt med stramme budgetter i kommunerne.
Der står direkte i økonomiaftalen, at regeringen og et flertal af Folketingets partier har “indgået en aftale om et historisk løft af udgifterne til forsvaret. I de kommende år vil der derfor være begrænsede rammer. Det medfører svære prioriteringer.”
Dertil kommer, at kommunerne altså mangler 1,6 milliarder kroner i at få dækket deres ekstra udgifter i 2022 som følge af de store prisstigninger.
Så det er nogle hårdt pressede kommuner, der i disse dage er samlet til topmøde i Aalborg.
SVM-regeringen lægger op til, at der også i de kommende år skal være meget stramme budgetter i landets kommuner.
På trods af de barske omstændigheder er der ikke udsigt til noget kommunalt oprør i protest mod de meget stramme økonomiske rammer og den budgetlov, som benhårdt sikrer, at kommunerne holder sig indenfor rammerne.
Signalerne fra Kommunernes Landsforening er, at kommunerne må acceptere den skrabede økonomi og indrette fremtidens velfærd derefter.
Det er sigende, at de første oplæg på topmødet kommer fra Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, samt Gitte Frederiksen, som er partner i Boston Consulting Group, der er et amerikansk globalt ledelseskonsulentfirma. De skal tale om, hvad der er for en fremtid, vi ser ind i.
Det er ikke herfra, der kommer forslag om et opgør med de snævre økonomiske rammer og den nyliberalistiske styringsmodel, som i løbet af de sidste årtier har gennemsyret vores velfærdssystem og sat benhård økonomistyring over det enkelte menneskes behov.
SVM-regeringen lancerer i sit grundlag målsætningen om, at Danmark skal bevæge sig fra at være en velfærdsstat til at være “et velfærdssamfund med meget mere lokal frihed, selvbestemmelse og forandringskraft”.
Her taler regeringen ind i et udbredt ønske om forandring af en offentlig sektor, hvor mange vitale områder er på randen af sammenbrud efter årtier med nedskæringer, effektiviseringer og en omfattende markedsgørelse. Velfærdsinstitutioner bliver i dag nærmest drevet på samme måde som private virksomheder.
Men regeringsgrundlaget lægger på ingen måde op til et opgør med nyliberalisme og markedsgørelse. Tværtimod lægger den nye regering op til mere privatisering og til yderligere nedskæringer.
Regeringen vil for eksempel have mere frit valg, hvor borgere kan vælge mellem offentlige eller private velfærdstilbud. Regeringen vil “styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor” og øge konkurrencen mellem forskellige “leverandører” af velfærd.
SVM-regeringen lover ligesom S-regeringen, at et stigende antal børn og ældre vil udløse flere penge til velfærd. Men der er stadig ikke lagt op til, at kommunerne skal have flere penge i takt med, at der bliver flere mennesker med handicap. Det ved vi, vil føre til flere nedskæringer i kommunerne.
Derudover lægger regeringen op til at spare yderligere tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats og at skære yderligere milliardbeløb på administrationen i kommuner og regioner.
Den nye regering slår også fast, at den vil bevare den udskældte budgetlov, der er designet til at lægge stramme rammer for kommunernes og regionernes økonomi og sikre hårde økonomiske sanktioner, hvis rammerne ikke bliver overholdt.
Det er den fremtid, landets kommuner ser ind i de kommende år, hvis der ikke tages initiativ til at gøre modstand.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
SVM regeringen står for landskadelig virksomhed: afvikling af velfærdsstaten, afgivelse af national suverænitet, med fremmed militær på dansk grund og underminering af danskernes sikkerhed, ved at gøre Danmark til et militært mål i det store imperialistiske spil.
Fy for satan.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
